Hvordan laver man sine egne decals?

Generelle diskussioner om modelbygning. Det kunne eksempelvis være teknikker af diverse art og meget andet.
General discussions about models and techniques.
Besvar
Brugeravatar
Flemming Hansen
Site Admin
Indlæg: 110
Tilmeldt: 25 feb 2017 07:56
Geografisk sted: Værløse
Kontakt:

Hvordan laver man sine egne decals?

Indlæg af Flemming Hansen » 02 maj 2017 18:51

Hej

Efter en del års teoretiseren/ prøven af/ praktisk erfaring er det vist på tide at dele det her?

Intet er jo gratis og dette her kan synes luksuspræget og unødvendigt, hvis man ellers kan finde det rette decal i den rette størrelse. Så praktisk set skal man have lysten til at lave flere og større projekter. Jeg har f.eks. selv lavet et utal af decals til biler i forskellige skalaer. Men principperne er helt de samme hele vejen igennem.

Grundværktøj er:

*En PC (sjovt nok...)
*Meget gerne en flatbed scanner, så du kan scanne emner du evt. ikke kan finde ved hjælp af google
*Et vektorbaseret tegneprogram. Det kan være Corel Draw som jeg bruger og har brugt igennem mange år. Det er pebret som langt de fleste professionelle værktøjer. Jeg har benyttet mig af en lejeaftale, hvor jeg lejer for et år ad gangen og hele tiden kan opgradere til nyere version og samtidig også bruge de gamle udgaver. Der er lige kommet ny version 19. Jeg havde en del problemer med version 18, der bare drillede hele tiden med at låse skrivebordet. Der er sikkert geeks der kan henvise til et eller andet freeware produkt der kan det samme?
* Decalpapir - klar eller hvid. Jeg bruger papir fra 'craftycomputerpaper.co.uk'. Det skal være forberedt til inkjetprint. De fås i A4.
* En printer. Laser duer ikke - det skal være en inkjet. Jeg bruger en ældre Canon IP4300 der lige har fået nyt printerhovede, så den er fin igen. Den har en unik opbygning med både papirbakke og en åbning så man kan køre stivere ting igennem (som decalark) direkte uden at det skal igennem valser der folder og bukker arkene. Stor fordel som nyere printere fra Canon desværre ikke har.
* Gunze metalprimer på spraydåse

Arbejdsgangen:

Problemet kan være, at du skal bruge et bestemt decal i en bestemt størrelse. Her er det et relativt simpelt US mærke af kendt slags. Arkets størrelse var forkert (lyseblå baggrund) Slutresultatet ses på arket med hvid baggrund.

Billede2017-05-02 17.31.29 by Flemming Hansen, on Flickr

Her er arkets mærke scannet ind og klar til viderebehandling

BilledeUdklipDecal1 by Flemming Hansen, on Flickr

Man kan godt fedte med at printe dette billede ud på et decalark ved at tilpasse udprintningens størrelse. Men det er mere ovre i at bruge en hammer til at skrue en skrue i, så det gør jeg ikke.

Vi skal have det ind i Corel Draw. Man åbner et nyt ark og importerer billedet. Oven på dette enten tegner man med værktøjerne eller tracer det så man får en simpel wireframe som på billedet. Det lyder simpelt men kræver naturligvis øvelse og kendskab til produktet man bruger.

BilledeUdklipDecal2 by Flemming Hansen, on Flickr

Det skal så farvelægges og der kan man bruge det indscannede billedes farver og 'suge' med pipette over på den færdige tegning.

BilledeUdklipDecal3 by Flemming Hansen, on Flickr

Fordelen ved at bruge et vektorbaseret tegneprogram og har tegnet det på denne måde som set ovenfor er, at billedet kan skaleres op og ned uden nogen form for kvalitetetstab. Der er ikke nogen pixelering. Du kan også kopiere det lige så tosset du vil. Det er ikke altid at printeren helt kan spille med så ikke alle print bliver lige gode. Der er det godt at have nogle flere at vælge imellem.

Ulempen ved inkjetten er naturligvis at du ikke kan printe hvid. Men der kan man få hjælp med det fra skilteskoven.dk, der har en ALPS printer der kan klare dette. Du skal bare aflevere det du vil have printet hvid i en aftalt fil. Kan anbefales. Men forbered dig på at det skal lægges dobbelt - mindst - for ikke at have gennemskin af bundfarve. Men her printer vi billedet ud på enten hvid eller klar decalark. Hvis mærket skal sidde på en hvid overflade er det bedst at gøre det på klart ark. Du kan naturligvis også lave en omvendt ved på hvidt papir printe omgivelsens farve - f.eks. sort og så alligevel lave hvid tekst på sort baggrund...

Udprintning.

Der skal man bruge en indstilling så der kommer så meget farve ud som muligt i så fin en kvalitet som muligt på det rette papir. Vælg som her 'blankt fotopapir'. IP4300 er en fotoprinter der kan printe farvebilleder ud i en fin kvalitet.

BilledeUdklipDecal4 by Flemming Hansen, on Flickr

Efter udprintning skal printet tørre. Gerne et par timer. Men det kan slet ikke bruges til at lægge i vand endnu! Det skal lige have et par lette lag lak. Der er Gunze metalprimer helt ideel. Når denne lak er lige akkurat tør kan mærket klippes ud og trimmes. Dog ikke helt til kant, for så kan farven løbe ud under lakken og det ønsker man ikke. Det er vigtigt at man ikke venter for længe med at sætte mærket på da man ellers kan risikere, at mærket folder ukontrollabelt sammen - og så må man på den igen. Normale decal set og soft kan anvendes.

Spørg gerne til teknikken, hvis du selv vil prøve. Ja jeg kan da sagtens lave mærker til dig, hvis du betaler timeprisen... nej det vil du nok ikke - men nu har jeg sagt det ;-)

God fornøjelse.

mvh

Flemming

Brian Griffin
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24 jul 2017 23:24
Kontakt:

Re: Hvordan laver man sine egne decals?

Indlæg af Brian Griffin » 25 jul 2017 12:21

Hi,

Firstly, I apologise that I cannot speak Danish!
Secondly, this is a very interesting article on making decals. I am not very good at using complicated systems and so I look for an easy way to make my decals. I cut images of national markings (roundels and fin flashes, etc), from Google Images and simply paste them into Word. I can then enlarge or shrink them as I need and then print them out onto decal paper. I have found that this is quite sufficient for most of my needs - and it is very easy for the non-technical modeller. Please see my article on this subject at https://www.asianairarms.com/what-s-new.

Brian Griffin
www.asianairarms.com

Brugeravatar
Flemming Hansen
Site Admin
Indlæg: 110
Tilmeldt: 25 feb 2017 07:56
Geografisk sted: Værløse
Kontakt:

Re: Hvordan laver man sine egne decals?

Indlæg af Flemming Hansen » 25 jul 2017 12:44

Hi Brian

It is perfectly ok. Most Danes speak English.

Flemming

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst