Kropshalvdelene blev indvendigt bemalet med Revell 43 (matt). Om det er rette valg vides ikke. Lindberg har åbnet en inspektionslem (med detaljeret inderside), så modellen kan bygges med delvis synlig motor. Den mulighed blev fravalgt.
Så er det snart farvel til motoren... Når kropshalvdelene er samlet, er herlighederne skjult for øjet. Indsugningsåbningen ses ikke, da den er "blændet" af med et stykke pålimet plastplade. Uden denne tilføjelse ville modellen blive "gennemsigtig" fra visse synsvinkler. Det skal selvfølgelig undgås.