Et af mine ældste påbegyndte og hengemte (!) Airfix-sæt. Ifølge det falmede prismærke blev sættet købt til kr. 24,85
i en Thorngreen-forretning. Støbeformene blev anvendt første gang allerede i 1958. Wellington-sættet er derfor genudgivet flere gange. 
Først limes vingerne til hver sin kropshalvdel. Billedet herover viser dog ikke fremgangsmåden så tydeligt som ønsket. Det er mere enkelt end billedet måske giver indtryk af.
Der skal anvendes to balsaklodser, metaltråd og en metalstang (gammelt tandlægeværktøj). Ved at stramme metaltråden til tandlægeværktøjet, trækkes vingehalvdelen på plads. Derefter påføres flydende lim fra indersiden i så store mængder, at limfladerne "fyldes". Fordelen er blandt andet, at man ikke påvirker (læs: ødelægger) overfladedetaljerne tæt på kropvinge-samlingen. Ulempen er at vingernes V-form ikke så let kan kontrolleres/reguleres.
Efter limning af krop-vinger og kropshalvdele er det nødvendigt at lukke nogle ret store åbninger mellem krop og vinger. Her ville man sædvanligvis anvende filler, der kræver nedslibning. Men filler plus nedslibning ville være ødelæggende for Wellington-bomberens karakteristiske overflade-mønster.
Løsningen blev at lukke de 1-2 mm store åbninger med Kristal Klear, der blev påført med pensel. En fugtig næsten våd pensel anvendes også til at udjævne og fjerne overskydende Klear.
Åbninger i overgangen mellem motorgondol og vinge (til højre) har fået samme behandling som kropvingeovergangen - men vises her uden bemaling.
Alternativt kan almindelig hvidlim (fortyndet) måske anvendes. For at illustrere Kristal Klear-fyldningen er området bemalet med en grå maling (enamel). Det burde dog ikke være sket, da det ikke giver det rette indtryk. Der er altså ikke anvendt filler, som man måske kunne tro at dømme efter billedet.
