IPMS Forum

Et af mine ældste påbegyndte og hengemte (!) Airfix-sæt. Ifølge det falmede prismærke blev sættet købt til kr. 24,85 i en Thorngreen-forretning. Støbeformene blev anvendt første gang allerede i 1958. Wellington-sættet er derfor genudgivet flere gange.

Først limes vingerne til hver sin kropshalvdel. Billedet herover viser dog ikke fremgangsmåden så tydeligt som ønsket. Det er mere enkelt end billedet måske giver indtryk af.
Der skal anvendes to balsaklodser, metaltråd og en metalstang (gammelt tandlægeværktøj). Ved at stramme metaltråden til tandlægeværktøjet, trækkes vingehalvdelen på plads. Derefter påføres flydende lim fra indersiden i så store mængder, at limfladerne "fyldes". Fordelen er blandt andet, at man ikke påvirker (læs: ødelægger) overfladedetaljerne tæt på kropvinge-samlingen. Ulempen er at vingernes V-form ikke så let kan kontrolleres/reguleres.

Efter limning af krop-vinger og kropshalvdele er det nødvendigt at lukke nogle ret store åbninger mellem krop og vinger. Her ville man sædvanligvis anvende filler, der kræver nedslibning. Men filler plus nedslibning ville være ødelæggende for Wellington-bomberens karakteristiske overflade-mønster.
Løsningen blev at lukke de 1-2 mm store åbninger med Kristal Klear, der blev påført med pensel. En fugtig næsten våd pensel anvendes også til at udjævne og fjerne overskydende Klear.
Åbninger i overgangen mellem motorgondol og vinge (til højre) har fået samme behandling som kropvingeovergangen - men vises her uden bemaling.
Alternativt kan almindelig hvidlim (fortyndet) måske anvendes. For at illustrere Kristal Klear-fyldningen er området bemalet med en grå maling (enamel). Det burde dog ikke være sket, da det ikke giver det rette indtryk. Der er altså ikke anvendt filler, som man måske kunne tro at dømme efter billedet.

Efter nogle ugers stilstand genoptages byggeprocessen med 2 x primer som indledning af bemaling. Som primer anvendes en kraftig fortyndet Humbrol enamel 155.

Det er en gammel Airfix-idé, at bevægelige dele som kanontårne, diverse rorflader og understel skal monteres ved "indespærring", når krops- og vingehalvdele limes.
Forreste kanontårn blev monteret efter Airfix's anvisning, mens de øvrige bevægelige dele først blev monret efter limning af krops- og vingehalvdele. Understellet blev ved hjælp af et par små plastplader limet solidt og grundigt fast i udslået stilling. Airfix's idé om opklappeligt understel virker noget slasket og smart idé-agtigt.
De to motorgondoler er midlertidigt limet på med en anelse CA-lim.

Klargøring til Xtracrylix RAF Dark Green (XA 1001) over Xtracrylix RAF Dark Earth (XA 1002).

Den lys-brune farve (XA 1002) blev ganske problematisk. Mit manglende kendskab til bemaling med acrylfarver kom tydeligt til udtryk. Som primer blev som nævnt anvende 2 x Humbrol 155, der var ganske uproblematisk. Som følge af overfladespænding gav første gang acryl en usædvanlig dårlig vedhæftning, idet sprøjtevæsken så at sige "afskyede" underlaget. Det hjalp gevaldigt at tilsætte en smule opvaskemiddel til næste forsøg.


Der kræver nogen tid at anbringe stumper af tape plus Maskol til "lukning af huller"..

Klar til rettelse af diverse skønhedsfejl - med pensel.

Efter påføring af XA 1002 dark earth opstod et mærkeligt og hidtil uset fænomen: På højre vinge blev malingen på et ca. 1 kvadratmeter stort område nærmest "ætset" bort helt ned gennem primeren. Tilsvarende skete på venstre vinge, dog i mindre omfang. Årsagen er fortsat et mysterium. Forklaringen må være at malingen er forurenet - men med hvad..?

Hej Ove.

Dejligt at se fremskridtet på din Wellington

Jeg vil prøve om ikke jeg kan huske at tage nogle billeder af det næste byggesæt, og lave en bygge historie her på siden, der trænger til lidt liv

hej Klaus!

Tak for kommentar. Jeg er helt enig og kan kun anbefale det, du skriver.
Airfix' gamle Wellington-sæt er et meget enkelt byggeprojekt uden særlige problemer. Det er min opfattelse, at man i løbet af en (enhver) byggeproces altid høster visse erfaringer, der er værd at notere og/eller registrere med kamera.

M.v.h. Ove

Som det ses ovenfor kan det ikke anbefales uden videre at anvende dekaler fra ark, der er hengemt i flere årtier. Dekalerne fra det gamle Airfix-sæt (med bærefilm) er meget tykke - men det gik alligevel takket være Pledge Future.

Dekalerne blev på sædvanlig vis befriet fra bærearket i lunkent vand. Derefter blev limen på bagsiden fjernet ved "afvaskning" med en blød pensel. Denne afrensning skal ske, mens dekalet befinder sig neddykket i lunkent vand.

Derefter overføres dekalet til en plastplade, så al vand kan opsuges med en stump køkkenrulle. Dekalet påføres derefter Pledge Future på begge sider - og overføres til modellen. Overskydende Future fjernes eller udjævnes med en blød pensel. Med andre ord erstattes limen med Pledge Future. Det ser ud til at meget gamle dekalark kan "reddes" på den måde.

Efter tørring natten over ses, at dekalerne "suges" godt og grundig på plads - så de følger både hævede og sænkede panellinjer. Men ulempen ved de "tykke" dekaler kan ikke undgås: Klippekanten ses tydeligt. En ekstra omgang Pledge Future kan forhåbentlig udjævne disse kanter.

Klardele-sammenbrud


Så skete katastrofen, der bekræfter den opfattelse, at meget gamle klardele kan blive sprøde... Cockpit-dækslet brækkede pludselig ca. på midten under bestræbelserne på at afmaske med Tamiya-tape. Ovenfor ses "stumperne" monteret nogenlunde på plads med tape. Klardelen kan forhåbentlig "repareres" med Micro Kristal Klear.