Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Post alle dine informationer om danske fly her
Besvar
Brugeravatar
Michael Boll Jensen
Letter øvet
Indlæg: 162
Tilmeldt: 28 feb 2017 13:11
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Michael Boll Jensen » 23 jul 2020 11:57

Nå ja, måske ikke rigtigt et dansk fly, men alligevel:

Fra Wikipedia:
Holger Højriis, født 13. juni 1901 i Brabrand - død august 1942 i Minnesota, var en dansk-amerikansk pilot.

Han var født i Brabrand-området, men emigrerede til USA, hvor han blev en anerkendt pilot i 1930-1940'erne. Han blev den første dansker der foretog en transatlantisk flyvning, hvilket gjorde ham berømt i Danmark. Holger Højriis opgav sit arbejde indenfor landbrug og tog til USA i 1924, i en alder 23 år. Han tog flyvetimer på Long Island, købte derefter et fly, og tjente snart godt ved at udføre forskellige akrobatiske tricks med flyet ved forskellige opvisninger. Det gav ham øgenavnet "Hold your horses, Hoiriis". Man kunne også få en flyvetur ved at erlægge halvanden US$. Inden længe ejede han flere fly.

Nogle år efter den transatlantiske flyvning arbejdede han som flyveinstruktør ved Air services på Bellanca flyveplads og ved Bellanca Company som testpilot. Han var én af pionerpiloterne i All American Aviation mail-pickup service, og i 1939 viste han verdens første natlige pickup service på Bellanca Field. Da anden verdenskrig nærmede sig, blev Højriis den første øverstbefalende for Delaware Wing Civil Air Patrol,der havde til hovedopgave at patruljere østkysten af USA på udkig efter tyske ubåde. Dette gjorde han effektivt og var den første til at indføre overvågning i fastlagte søgemønstre, så hele Delaware-kysten blev patruljeret. Han døde desværre et års tid senere af tyfus.

Igennem sit arbejde med flyveopvisning, mødte han Otto Hillig, der var en kendt fotograf og pioner indenfor luftfotografering. De fik den idé at flyve over Atlanterhavet, fra USA til Danmark. Den første transatlantiske flyvning var foretaget kun 12 år tidligere. Hillig finansierede størstedelen af projektet. Højriis skulle være pilot, da Hillig ikke var særlig erfaren, men kunne dog afløse Højriis i korte perioder. Den 24. juni 1931 lettede de fra Newfoundland i en rød og sølv/hvid Bellanca Pacemaker, med navnet "Liberty" malet på siden af flyet. Navnet Liberty var lånt fra Hilligs hjemsted i New York. Efter krigen blev Hillig mistænkt for at have tiltvunget sig en skat fra en spion fra Nazi-Tyskland i 1942, og gravet den ned i Catskill-bjergene udenfor Liberty, hvor den angivelig stadig befinder sig.

De medtog 600 gallon benzin til den 3.150 miles lange flyvetur. Men vejret var ikke alt for godt. De stødte ind i byger, tåge, kraftig nordlig vind, kuling og is. Libertys første destination var København, derefter Hilligs fødeby Steinbrücken i Tyskland. Tågen var så tæt, at de ikke så havet i 17 timer. Tidligt om morgenen dykkede Højriis flyet ned gennem et hul i skyerne, og antog, at han så England. Hvert øjeblik forventede han at få øje på den engelske kanal, men så kun store landområder, de tog for at være Frankrig. Det viste sig at være Spanien. Tågen havde fået dem ud af kurs, så Højriis satte derefter kursen mod nord.

Det var sent på eftermiddagen, inden de fik øje på en lufthavn. Højriis, der havde fløjet i 32 timer, var helt udkørt, og landede flyet i Krefeld ved den tysk-hollandske grænse. Han tumlede ud af flyet og faldt i søvn under flyets vinge. Hillig fandt en telefon og ringede til København. Han blev fortalt, at mange tusinde mennesker ventede på at hylde dem. Højriis tog sig sammen og forsøgte at flyve resten af vejen, men han nåede kun til Bremen, før han totalt udmattet måtte opgive. Straks efter landingen faldt han i søvn og måtte bæres hen til hangaren.

Næste dag kom deres triumf. Omkring 50.000 personer var mødt frem i Kastrup Lufthavn, heriblandt Højriis's mor, og to af Hilligs venner fra Liberty. Der var parader, uddeling af medaljer, samt en stor banket på Københavns rådhus. Christian 10. gav Højriis en udmærkelse. Da de vendte tilbage til USA, blev de også hyldet af store menneskeskarer.


Bellanca J-300 NR797W, som Højriis og Hillig fløj over Atlanten er nu udgivet af Dora Wings i 1/72 med mærker til både denne første atlanterhavstur og til en senere tur, da maskinen var købt af de to amerikansk-polske brødre Adamowicz og navngivet "Warsaw" for en flyvning fra New York til Warszawa.

Bemalingen af flyet som angivet i Dora Wings sæt er jeg lidt forbeholden overfor, men der findes jo desværre ikke farvebilleder fra den tid.
https://www.super-hobby.dk/products/Bel ... arsaw.html

mvh
Michael
Senest rettet af Michael Boll Jensen 07 sep 2021 10:38, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Erik Gjørup
Letter øvet
Indlæg: 184
Tilmeldt: 03 sep 2019 14:25
Geografisk sted: Hald
Kontakt:

Re: Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Erik Gjørup » 23 jul 2020 12:46

Tak for den fine beskrivelse Michael.

Dora har på venlig forespørgsel oplyst at deres Bellanca i 1/48 sandsynligvis kommer med de samme mærker på et tidspunkt når den bliver klar.

De har forresten også udgivet en Proctor med danske militære mærker ligesom der er et civilt sæt med mærker til G-ALJF som flere gange har været til rally i Stauning. Lidt morsomt med alle de danske forbindelser Dora har fået udgivet.
Erik Gjørup
Hald

Brugeravatar
Erik Gjørup
Letter øvet
Indlæg: 184
Tilmeldt: 03 sep 2019 14:25
Geografisk sted: Hald
Kontakt:

Re: Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Erik Gjørup » 23 jul 2020 13:00

Der er et fint billede af folk med et nærbillede af cockpitdøren her; https://arkiv.dk/vis/1150193

Og i FLYV nr7 1931 er deren længere artikel om flyvningen - med billede af flyet, desværre er sideroret vendt væk, så registreringen kan ikke ses.
Erik Gjørup
Hald

Brugeravatar
Michael Boll Jensen
Letter øvet
Indlæg: 162
Tilmeldt: 28 feb 2017 13:11
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Michael Boll Jensen » 23 jul 2020 21:58

Der var også en artikel i et nummer af Flyvehistorisk Tidsskrift for en del år siden - jeg må prøve at finde ud af hvilket blad det var.

Her er et billede fra modtagelsen i Kastrup den 26. juni 1931:
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig modtages i Kastrup den 26. juni 1931 (crop).jpg
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig modtages i Kastrup den 26. juni 1931 (crop).jpg (210.22 KiB) Vist 3531 gange
mvh
Michael

Brugeravatar
Michael Boll Jensen
Letter øvet
Indlæg: 162
Tilmeldt: 28 feb 2017 13:11
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Michael Boll Jensen » 24 jul 2020 18:57

Jeg har nu fundet lidt mere om flyet, og ganske som jeg havde på fornemmelsen er farveangivelsen i sættets bemalingstegning lidt ude i hampen! Jeg har fundet tre forskellige kilder (Flyv nr. 7 1931, Flyvehistorisk Tidsskrift nr 2 1981 samt http://sonderborghistorier.dk/historier ... eren-1931/) der alle angiver farverne som rød og hvid (sidstnævnte dog rød, hvid og sølv). I Flyvehistorisk Tidsskrift gættes der dog på at vingerne var lys rødbrun, hvilket virker ret sandsynligt, når man ser på billeder af flyet.

Bemærk i øvrigt at der er kommet et tysk flag ind mellem det danske og det amerikanske på disse billeder. Oprindeligt var der ikke noget tysk flag påmalet

mvh
Michael

Billede i Flyv fra Kastrup:
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig Kastrup den 26. juni 1931.jpg
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig Kastrup den 26. juni 1931.jpg (60.48 KiB) Vist 3524 gange
Billede fra Sønderborg:
Vedhæftede filer
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig modtages i Sønderborg den 2. juli 1931.jpg
Bellanca J-300 NR797W med Højriis og Hillig modtages i Sønderborg den 2. juli 1931.jpg (51.62 KiB) Vist 3524 gange
Senest rettet af Michael Boll Jensen 07 sep 2021 10:39, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Erik Gjørup
Letter øvet
Indlæg: 184
Tilmeldt: 03 sep 2019 14:25
Geografisk sted: Hald
Kontakt:

Re: Bellanca J-300 NR797W "Liberty"

Indlæg af Erik Gjørup » 25 jul 2020 10:43

Detektiv Jensen! Godt med lidt investigeren.

Det link jeg lagde op viser ret tydeligt at den er sølvfarvet mener jeg. Billedet fra kastrup viser også en stor kontrast mellem korset i dannebrog og fuselagen.
Den rødbrune kunne jeg godt falde for, og så kunne jeg fristes til at se hjulene som rød/hvide.

God tråd du har startet her Michael! Ligefrem guf til en skriv i bladet når 1/48 modellen kommer på gaden ;)

Jeg regner med at bestille den til min lille butik i et mindre antal.
Erik Gjørup
Hald

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst