SF70H

Forum til dem der gerne vil snakke om biler /motorcykler
For all who wants to talk about cars / motorbikes
Besvar
Brugeravatar
Flemming Hansen
Site Admin
Indlæg: 290
Tilmeldt: 25 feb 2017 07:56
Geografisk sted: Værløse
Kontakt:

SF70H

Indlæg af Flemming Hansen » 27 dec 2017 21:18

Hej

Det er sgu rart at have lidt juleferie, så der kan kastes noget modelværk henover bordet. Her er en af dem:

Ja overskriften vil sikkert sige ret mange noget her? Men det handler om årets - altså 2017 - F1 Ferrari kørt af Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen. Det er ikke et sæt fra Tamiya, men derimod et 'hemmeligt' sæt solgt i en neutral sort æske fra en Japansk udbyder. Ja egentlig er det Model Factory Hiro, der står bag udformningen, men sælges under label 'DTM'. Det er noget med licens - eller mangel på samme. :mrgreen:

Sættet er typisk japansk short run med resin, hvidmetal og æts. Men det er efterhånden i den avancerede ende da oprindelsen er de korrekte CAD tegninger fra Ferrari, der så er omdannet til model, der printes ud på 3D printer og afstøbes. Dermed passer delene ganske godt sammen. Altså ganske godt - ikke sublim. Oprindeligt er sættet udgivet for nylig i 1:12, men dukkede så op på messen i Yokohama i en 1:20 version, hvor undertegnede også dukkede op. Efterfølgende har sættet været særdeles eftertragtet.

Billede

Her er sættet fanget i Yokohama i en typisk præsentationssamling uden maling... det er jo hurtigere!

Billede

Her har jeg samlet sættet - eller størstedelen af det og sammenligner størrelsen med en 1:20 Formel Williams, for at vise hvor store de nye formel 1 biler er i forhold til de 'gamle'.

Billede

Et andet blik på min 'tørsamlede' udgave. Det gælder om at få passet delene sammen. Få boret huller og skrue skruer i de rette huller. For derefter at skille det hele ad igen og behandle og male de enkelte dele. Alle dele skal behandles med polering, rens, maling og ganske givet en del carbon decals.

Billede

Billede

Så har kroppen fået en klat maling. Det kræver talrige påføringer af Tamiya hvid primer - afslibning - afstripning når det går galt og ny påføring, før jeg nåede frem til den røde farve. "Ferrari rød" er ikke bare rød. Den skifter stort set hvert år. Nu er den ovre i den let orange i det røde. En meget 'bright' farve, der går klart igennem live. Farven kommer denne gang fra Hiroboy's Zero mærke. Han har lavet det perfekte match:

https://www.hiroboy.com/Ferrari_SF70H_2 ... 11791.html

Bemærk dog at det koster fragt med DHL at få den til Danmark, så man skal nok ikke kun lige investere i denne ene farve!

Tilbage til decals.

mvh

Flemming

Allan F1 Nielsen
Letter øvet
Indlæg: 43
Tilmeldt: 27 feb 2017 11:41
Kontakt:

Re: SF70H

Indlæg af Allan F1 Nielsen » 28 dec 2017 10:50

LOVE IT.
Mvh
Allan F1 Nielsen

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst