Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Vis din seneste kreation her. Alle typer.
Show your finished models here. All types
Besvar
Christian F. Jensen
Rookie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03 apr 2017 23:20
Kontakt:

Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Christian F. Jensen » 13 aug 2017 01:03

En færdigbygget Stug III version C fra Dragons serie med røde æsker (i øvrigt købt her på forum af Mikael S. Rasmussen).

Da modellen netop er fra 9000-serien, skal man ikke forvente sig samme støbekvalitet som i Dragons '39-'45 eller Smart Kit-serier, og jeg gik i gang med den af to grunde: 1) Jeg havde lyst til at bygge en Stug. 2) Jeg ville se, om de røde æsker i dette tilfælde havde fortjent deres blakkede ry. Min konklusion på nr. 2 er: Ja, men det var ikke værre end f.eks. Revells kits. Det var bare ikke Dragon-standard, og det er nu engang den, jeg nyder så meget ved at samle deres modeller: Ikke så meget pudseri og fileri, eller forsøg på at korrigere fabrikantens sjusk.

Modellen havde mange støbelinjer, som skulle files af. Hovedsagligt passede delene godt, men der var faktisk flere dele som var problematiske. Heldigvis er de fleste af dem små og diskrete. Eneste, som mange nok vil kalde decideret problematisk, er de to riste, der sidder ovenpå stug'en, og er meget synlige. Ristene er rektangulære, men holderne er trapez-formede!

Som man nok kan se, er jeg stadig på begynderstadiet som modelbygger, men det hindrer mig selvsagt ikke i at have det sjovt ;)

Jeg er tilfreds med ting som larveføddernes farve og overflade, mens den hvide kamouflage ikke er blevet vellykket. Her skulle jeg nok havde fortyndet malingen, og i forlængelse heraf have givet det mere end to lag.

Konstruktiv kritik er altid velkommen. God fornøjelse med jeres modeller!
Vedhæftede filer
DSC_0028.jpg
DSC_0028.jpg (96.49 KiB) Vist 298 gange
DSC_0027.jpg
DSC_0027.jpg (84.17 KiB) Vist 298 gange
DSC_0026.jpg
DSC_0026.jpg (101.88 KiB) Vist 298 gange

Christian F. Jensen
Rookie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03 apr 2017 23:20
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Christian F. Jensen » 13 aug 2017 01:06

Lidt flere billeder.

Samlesættet kan slås op her: https://www.scalemates.com/kits/132773- ... tuk-40-l48
Vedhæftede filer
DSC_0032.jpg
DSC_0032.jpg (96.07 KiB) Vist 297 gange
DSC_0031.jpg
DSC_0031.jpg (160.14 KiB) Vist 297 gange
DSC_0029.jpg
DSC_0029.jpg (91.94 KiB) Vist 297 gange

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 44
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Torben Klein » 13 aug 2017 21:04

Underkend aldrig værdien af: men det hindrer mig selvsagt ikke i at have det sjovt
Allways look at the bright side of life

Christian F. Jensen
Rookie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03 apr 2017 23:20
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Christian F. Jensen » 16 aug 2017 02:50

Det er jo det!

Tror du, at jeg er på rette spor m.h.t. forbedring af kamouflagefarven, når jeg bruger pensel og ikke airbrush?

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 44
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Torben Klein » 17 aug 2017 09:16

Det er jeg nok ikke den helt rette at spørge til råds efter.
Jeg arbejder mest i old-school penseleffekt og sætter "sjov" højt over "realisme og detaljer"
Allways look at the bright side of life

Stormer
Indlæg: 9
Tilmeldt: 28 feb 2017 14:27
Geografisk sted: Farum
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Stormer » 17 aug 2017 21:36

At male med pensel sætter nogle begrænsninger for de muligheder du har for en realistisk bemaling. Begrænser, men ikke umuliggør!
Jeg vil foreslå, at du finder et reference foto af den vogn du vil lave og går udefra det.
Den du har vist her er forekommer at være malet efter dit eget hoved - ikke noget galt i det, men hvorfor ikke prøve at få det til at ligne en original... det er altså sjovere.

Christian F. Jensen
Rookie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03 apr 2017 23:20
Kontakt:

Re: Dragon 1:35 Stug III ausf. C 7,5 cm. (prod.nr. 9035)

Indlæg af Christian F. Jensen » 27 aug 2017 00:55

Tak til jer begge for svar.

Referencefotos er en rigtig god ting, og jeg bruger det, når jeg kan, uden dog at bruge uger på at finde de rigtige bøger, o.s.v. For mig er det en internetsøgning.

Kamouflagen er malet efter Dragons instruktionsark, som specifikt anfører ørkengul og hvid. En usædvanlig bemaling, og jeg syntes, at det lød interessant. Ved jo udmærket, at jeg kommer til at male mange trefarvede, ørkengule og grå køretøjer ;)


Mvh

Christian

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst