Side 1 af 1

Campbeltown - Revell

: 18 maj 2018 14:55
af Ove Høeg Christensen
Billede
Gummibåndet holder de to sidevægge på plads, mens limen tørrer.

Billede
Første fase består i at sammenlime komponenterne 3, 4, 5 og 6.

Billede
Her kan limklemmer ikke bruges, og i praksis er det umuligt at finde et gummibånd af rette længde. Løsningen er derfor at "tilpasse" gummibåndets længde ved brug af en fjederklemme, som vist herover.

Re: Campbeltown - Revell

: 26 maj 2018 19:54
af Ove Høeg Christensen
Billede
Skroget (to dele) med dæk (to dele) er nu klar til limning med tyndt-flydende Tamiya-lim, der påføres med pensel.
De fire hoveddele fikseres på rette pladser ved hjælp af blød metaltråd.
Limen flyder fint på plads mellem limfladerne via kapilær-virkningen..(?).
En smule overskydende lim udenfor limfladerne kan ikke undgås, men denne lim fordamper hurtigt uden at efterlade mærker.
Billede
Blød metaltråd fikserer de to skroghalvdele. Borehullerne kan nemt lukkes med termotrukket sprue.

Re: Campbeltown - Revell

: 05 jun 2018 11:04
af Ove Høeg Christensen
https://www.hannants.co.uk/product/AW50035

Billede Foto: Hannants.

Dæksplanker over stålplader eller stål alene - begge muligheder ses på internet-billeder af Campbeltown 1/240 fra Revell (se link ovenfor). Begrundelse for det ene eller andet er ukendt for undertegnede. Kan det antages at dæksplankerne blev anvendt i fredstid..?

Re: Campbeltown - Revell

: 26 jun 2018 19:47
af Ove Høeg Christensen
Billede

Fumle-arbejdet med rælingen fortsætter... Det blev uventet besværligt at fremstille en vellignende ræling i 1/240. Problemet (opgaven) er især at udmåle den korrekte vandrette længde, der skal passe meget nøjagtigt. Indtil en bedre løsning viser sig, vil "rælingen" bestå af de støbte lodrette dele med en enkelt vandret 0,4 mm (Ø) plastrod fra Plastruct 90849, leveret af Stoppel. Såvidt jeg kan beregne, vil det i skala 1:1 svare til en diameter på 960 mm - altså en urealistisk stor diameter..? På billedet vises en ca. 1 mm (Ø) plastrod fra Evergreen, der er ubrugelig til formålet.