Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Alt om konkurrencer og udstillinger / Everything about competitions and exhibitions
casper dahm
Letter øvet
Indlæg: 44
Tilmeldt: 05 mar 2017 17:20
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af casper dahm » 29 okt 2022 12:35

Da det åbenbart kun er Torben og jeg, som går op i dette, vil jeg indledningsvis sige tak til Torben for hans initiativ.
Dernæst vil jeg foreslå at foreningen (bestyrelsen) tager en snak med Lars om hvad han har i tankerne, enhver forretningsmand har fokus på sine faste kunder (bl. a. os) dette er så ikke tilfældet her, hvordan har han tænkt sig at vi skulle kunne forny os eller arbejde med nye tiltag, vi viser/demonstrerer hvad modelbygning går ud på i alle hobbyens afskygninger.
Med hensyn til den gode placering, tager jeg gerne en diskussion med Lars, for han har åbenbart ikke fattet en bjælde af formålet med vores medvirken, det er helt essentielt at publikum kan gå hele vejen rundt om vores stand og ikke bliver bremset af en mur ydermere er det også vigtigt med en 360 graders stand, for den giver mulighed for udstilling.
Noget andet er, at vi kan først kommentere på en placering, når vi har set den, vi ser den 14 dag før og her har vi reageret i den første uge.
Personligt vil jeg ikke lade mig kujonere af Lars.

Casper

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 351
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Torben Klein » 29 okt 2022 14:09

At forhandle med Lars kræver, at man har sin lærebog slået op på de grundlæggende kapitler:
- Fokus på den fælles interesse
- adskil personen fra problemet
og lige en klassisk Dr. Phil:
- der er ingen virkelighed, kun din oplevelse af den. (så Lars og IPMS er hver især i deres gode ret til at læse situationen forskelligt)
Ellers er det som at ride en vild tyr. Det er nemt at ryge ud af en uhensigtsmæssig tangent og det er nemt at tage det personligt. Hvilket jo ikke plejer at give gode resultater.

Men lad os køre Hobbymesse november 2022 gennem et logikfilter.
- Lars er vist lidt utilfreds med vores samarbejde. Det kan han godt have en pointe i.
- Lars arrangerer Hobbymessen, og har ret til at disponere lokalet, som han vil.
- IPMS kan stadig præsentere vores hobby på den tildelte plads. Det er ikke et objektivt krav, at folk skal kunne gå hele vejen rundt om standen. Det er bare meget rart. Men det kan være svært at argumentere sagligt for, at det er en tvingende nødvendighed.

MEN - det, vi IKKE kan, er at sidde og bygge 12 personer, som vi plejer, samtidig med at vi har en samlet udstilling af modeller.
Opgaven her i november er: hvordan bruger vi den tildelte plads bedst muligt. Vi kan ikke sidde 12 personer samt et par borde til udstilling, samt det løse med blade etc. fra klubben.
Der er nødt til at blive skåret i både udstilling og medvirkende.

Der kunne være noget præcedens, at vi de sidste mange gange har haft en ø som stand (som vi nu er vænnet til, vi godt kan lide). Når det har været rigtig godt, i nærheden af leverandører til vores hobby. Så er der synergi mellem brugere og leverandører.
Det er en kommerciel synsvinkel, Lars har valgt at se borf fra her i november.
Derimod er det svært at argumentere imode "fordi vi plejer at sidde der, giver det os ikke ret til det" - hvis lokaleplanen skal gå op på en anden måde.

Der, hvor vi måske med fordel kunne stramme op, er forberedelse.
Inden messen skal vi have aftalt med Lars, hvad vores ønsker er, og hvad han evt. kan levere.
Tilmelding til IPMS standen må balanceres efter, hvad der det pågældende år er mulighed for.

Så skal vi prøve at være mere pro-aktive i samarbejdet med Hobbymessen. Og lukke øjnene for, at sidst, vi gav det et skud, der brændte Lars os af med præmier, når det kom til stykket.
I Lars logik igen fordi vi ikke havde kommunikeret godt nok.

Lektien til os er: "som vi plejer" er ikke godt nok, hvis vi vil danse med Lars og Hobbymessen.
Allways look at the bright side of life

Brugeravatar
Flemming Hansen
Site Admin
Indlæg: 290
Tilmeldt: 25 feb 2017 07:56
Geografisk sted: Værløse
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Flemming Hansen » 29 okt 2022 18:20

Hej

Interessant tråd. Men husk lige på én ikke uvæsentlig ting - IPMS betaler ikke en krone for fornøjelsen. Derfor er det meget svært at sætte krav. Jeg ved ikke lige hvad det er Lars savner af initiativer - men nu er Lars en notorisk svær person at omgås... Lars er den eneste jeg har set, der har givet Bjørn Jensen en røffel så hans røv stod lodret - altså Bjørns! Så jeg tror ikke - Casper - at du skal gå i gang. Lad bestyrelsen håndtere.

mvh

Flemming

Brugeravatar
Michael Boll Jensen
Letter øvet
Indlæg: 162
Tilmeldt: 28 feb 2017 13:11
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Michael Boll Jensen » 29 okt 2022 22:44

Jeg tror også at vi må slå koldt vand i blodet - det vil nok være en usandsynlig dårlig ide at lægge sig ud med Lars, vi "lever" jo trods alt på hans velvillighed/nåde.

Jeg kan ikke huske om der er noget helt nede i hjørnet, der ville forhindre at standen evt blev forlænget lidt til venstre mod hallen endevæg? Hvis det skulle være muligt, kan vi måske bede om lov til at brede os helt hen til endevæggen?

Det allerbedste i min optik, ville nok være t dreje standen 90 grader, så vi kun får den smalle ende ind mod væggen, men så kommer vi måske i karambolage med cafeen.

Hvad siger formand Dan, kan du gå lidt tiggergang til Lars (eller skal Torben måske gøre det, der har jo allerede været lidt dialog?)

mvh
Michael

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 351
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Torben Klein » 30 okt 2022 00:11

Det vil ikke være tilrådeligt at sætte Torben til det.
Vi må få det bedste ud af den plads, vi har fået til rådighed.
Allways look at the bright side of life

casper dahm
Letter øvet
Indlæg: 44
Tilmeldt: 05 mar 2017 17:20
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af casper dahm » 30 okt 2022 07:47

Det er ikke helt korrekt at vi lever på hans nåde, men lad nu det ligge.
Gå ind på
hobbymesse.dk
under tilmeldinger for udstillere: klubber og foreninger, så kan man se, at for dem er det gratis, så der er ikke noget særligt for vores forening.

Casper

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 351
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Torben Klein » 30 okt 2022 09:37

Lad os lige tage et kik på hobbyforeningerne også.
Det korrekt, at vi deltager gratis. Det er en fed pris for os, som vi skal påskønne.
Det er så en symbiose mellem Hobbymesse og hobbyforeningene.
Det skal invitere brugere indenfor, så det ikke bare er en forhandler udstilling.
- som Hobbymesse så risikerer at blive omtalt som "det er bare for tog".
Derfor er Lars undervejs i vores bekendtskal blevet citeret for at have været glad for bl.a. IPMS, for så "er det ikke bare tog".

IPMS genererer både besøg og omsætning. Os udstillere køber fra forhandlerne, så de har lyst til at komme på messen.
Dem, vi kender, der besøger os, de køber på messen.
I det små genererer vi omsætning til Hobbymesse og viser bredde indenfor hobby.

Vi burde eksistere i et gensidigt, respektfuldt, samarbejde. Det er ikke en vennetjeneste.

Men, som anført, så skal vi forhandle med Lars, og operere i den virkelighed, det så giver.
For det er beviset for det værste sludder, jeg nogensinde har læst i en lærebog til en videregående uddannelse.
Driftsøkonomi til Merkonon: "På det industrielle marked, er det de rationelle beslutninger, der præger beslutningsprocessen."
- Det er det sgu' godt nok ikke altid.
Allways look at the bright side of life

Brugeravatar
Michael Boll Jensen
Letter øvet
Indlæg: 162
Tilmeldt: 28 feb 2017 13:11
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Michael Boll Jensen » 30 okt 2022 19:53

Hvis det viser sig at det set-up vi har fået stillet til rådighed denne gang ikke giver plads nok til at vi kan sidde 12 mand og bygge, må vi vel kunne dele os på den måde, at dem der har meldt sig til begge dage i nødvendigt omfang må droppe at deltage den ene af dagene. På den måde får vi fordelt goderne lidt og alle kan være med mindst en dag.

Men lad os nu se om det ikke går alt sammen alligevel :)

mvh
Michael

Torben Klein
Letter øvet
Indlæg: 351
Tilmeldt: 01 mar 2017 18:23
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Torben Klein » 31 okt 2022 10:31

Lad os tage et spadestik dybere.
Hvorfor er vi på Hobbymessen?
Hvorfor vil Hobbymessen have os med?
Fælles interesse: for at vise modelbygning.
Hvordan vises det bedst: Ved at vise modeller frem.
#detskalvære visueltspændendeforbesøgende.

Nu sidder jeg i Hobbymessens stol.
12 mand midt på gulvet, der sidder og laver stort set det samme, er det visuelt spændende?
Kun, hvis jeg ikke har noget bedre at bruge den plads til.
Skulle det være tilfældet, så kan de jo lige så godt sidde og bygge ovre i et hjørne.
#detskalvære visueltspændendeforbesøgende.

Retur til IPMS stol
Vi vil gerne promovere vores hobby.
Det gør vi også bedst ved at vise, hvad vi har lavet.
Derfor var vi også begyndt at samle vores modeller på hjørnebordene, så kommer bare lidt volume udstillingen, så de besøgende har noget relevant at kikke på.
Den "gamle" opstilling med en række modeller foran alle byggere havde ikke samme visuelle tiltrækning på de besøgende.
Der er så i hvert fald 3 modelbyggere, der kan udfylde 3 af hjørnene. Det 4. går til IPMS materiale. Denne gang har vi kun 2 hjørner, hvoraf det ene ligger halvvejs inde i indgangen til cafeområdet. Det er nødt til at være en prioritering fra centralt hold. "hvad skal denne gang præsentere modelbygning for de besøgende. Ihukommende #detskalvære visueltspændendeforbesøgende.
Det er hyggeligt, at vi sidder og bygger sammen. Det er godt for klubbens sociale liv.
Men er det en spændende udstilling for Hobbymessen og besøgende generelt.
Hvis nogen så skulle mene, "nej, det er det sådan set ikke" - er det så Hobbymessen opgave at sponsere IPMS sociale liv?
Har vi så i den process suboptimeret på klubbens ve og vel, og glemt, at hovedformålet er at præsentere vores hobby?

For den holder ikke, at vi er nødt til at have en Ø på bedste gulvplads for at vise modelbygning.
Torben Plesberg på stand 27 kan sagtens præsentere modelbygning ene mand på en aflang stand.

Da vi nu går fra en stor Ø til en aflang hestesko ved indgangen til cafeområdet, så er det klart, at vores bordareal er blevet begrænset. Som vi har set, er bl.a. vores vante udstilling halvveret.
I min optik (meget præget af en Sheldon Cooper mentalitet), så er det ikke helt nok med "det går nok".
Vi bør have en klar prioritering af "Hvordan udstiller vi bedst vores forening og hobby for de besøgende" -
#detskalvære visueltspændendeforbesøgende.
Hvis det må koste på hygge-byg-kontoen, så skal vi måske hellere overveje, om vi kan flytte vores hygge-byg ud til andre lokaliteter. Som vi så i Juli mødet hos IPMS, så er interessen der.
Allways look at the bright side of life

Brugeravatar
Dan seifert
Letter øvet
Indlæg: 99
Tilmeldt: 26 feb 2017 20:12
Geografisk sted: Grevinge
Kontakt:

Re: Hobbymesse 5 og 6 November i Rødovre Hallen

Indlæg af Dan seifert » 01 nov 2022 09:56

Jeg har netop talt med Lars omkring madbestillingerne,(de vil blive sendt til mig senere, da han var ude og køre) når jeg får den så får I besked
Jeg kan konstatere at der har været noget polemik omkring vores placering som er noget akavet men det er ligesom meget for sent nu og vi må prøve at få det bedste ud af situationen som den er vi har ca 40 kvm til rådighed og så må vi prøve at afpasse det så der både er plads til udstilling og til at sidde og bygge. Andet er der ikke at gøre nu.
Jeg vil være på messen fredag ca 16.00 så vi kan få stille noget op
Take care of your life - Get a hobby - build some plastic !
MVH
Dan Seifert
Formand IPMS Danmark

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst