IPMS.DK
http://www.ipms.dk/forum/

Figurina Danica afholder Dansk Tinfigurdag 26. april 2008
http://www.ipms.dk/forum/viewtopic.php?f=10&t=1388
Side 1 af 1

Forfatter:  Lars Seifert-Thorsen [ man mar 10, 2008 10:18 am ]
Titel:  Figurina Danica afholder Dansk Tinfigurdag 26. april 2008

Vi har modtaget nedenstående fra Figurina Danica.

Dansk Tinfigurdag 26. april 2008

Så har vi igen fornøjelsen at invitere medlemmer af Figurina Danica, Chakoten, IPMS og andre tinsoldat interesserede til vor årlige udstilling og konkurrence i Tøjhusmuseets foredragssal.

Deltagerne vil som sædvanligt kunne nyde dels de mange udstillede figurer, og dels spise sig mætte i en solid buffet.

Prisen for at deltage er i år sat til 50 kr. pr. voksen, medens børn har fri adgang.

Buffet med rødvin er inkluderet i prisen, medens øl og sodavand kan købes.

Deltagere der medbringer figurer skal møde kl. 18.00 af hensyn til registrering.

Spisning starter kl. 19.00


Figurkonkurrencen bliver opdelt i følgende kategorier:
1. Rundmassive figurer til fods til og med 54 mm.
2. Rundmassive figurer til fods over 54 mm.
3. Flade figurer af enhver art.
4. Ryttere og vignetter i alle størrelser.
5. Dioramaer
6. Legetøjsfigurer
7. Figurer der udstilles udenfor konkurrence.

Konkurrencen vil som sædvanligt blive afgjort ved en skriftlig afstemning hvori alle der har betalt adgang deltager.

I gruppe 1-5 vil de 3 bedst placerede blive præmieret med en 54 figur af en anerkendt fabrikat. I gruppe 6. vil de 3 bedst placerede blive præmieret med materialer til reparation af legetøjsfigurer.

På gensyn 26. april

Der er altså ingen forhåndstilmelding, bare mød op og vær med.

mvh.
Lars le Redak

Forfatter:  Niels Helge Rønkjær [ lør mar 29, 2008 2:00 pm ]
Titel: 

Lyder godt. Så bliver man da mæt den weekend :D

Men gør F.D ikke kun i metalfigurer, eller hvordan forholder det sig? jeg kender ikke rigtig noget til foreningen? Og starter det hele først om aftenen eller hvad :? :?: :?:

Forfatter:  Lars Seifert-Thorsen [ lør mar 29, 2008 11:28 pm ]
Titel: 

Hej Niels

Jeg tror de er forholdsvis ligeglade med hvilke medier der er anvendt til figurerne, men der er nok en overvægt af tinfigurer i forhold til plastic do.
Det ligger lissom' lidt i overskriften :lol:

Men det kunne da være en ret billig måde at få et måltid mad på...

mvh.
Lars le Redak

Forfatter:  Niels Helge Rønkjær [ man mar 31, 2008 6:21 pm ]
Titel: 

Det jeg ville frem til er : jeg kan ikke umiddelbart udfra navnet Figurina Danica læse at foreningen har sin hovedinteresse i metalfigurer (bortset fra fladfigurer, som kun findes i metal), da navnet ikke siger uindvidede noget om valgte materialer. Dernæst må jeg udfra dit svar, Lars, vurdere at det altså er et aften arrangement, da det spørgsmål forblev ubesvaret.

Det vil være lidt ærgeligt og gøre et evt. besøg fra min side lidt tidspresset, da jeg skal til en familiekonfirmandtion søndag formiddag og der skal man jo gerne kunne møde op uden at være blakøjet :wink:

Forfatter:  Lars Seifert-Thorsen [ man mar 31, 2008 8:05 pm ]
Titel: 

Hej Niels

Jeg troede det klart fremgik at det var et aftenarrangement, når det i det oprindelige indlæg fremgik:
"Deltagere der medbringer figurer skal møde kl. 18.00 af hensyn til registrering.
Spisning starter kl. 19.00"

Næste gang skal jeg forsøge mig at være lidt mere klar i spyttet... 8)

mvh.
Lars le Redak

Forfatter:  Niels Helge Rønkjær [ tirs apr 01, 2008 6:59 pm ]
Titel: 

Hej Lars

Det er i for sig også rimeligt klart nok. Men det kunne jo godt være at der var besøgsåbent for publikum om eftermiddagen....

Sådan er det altså bare ikke :cry:

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/