IPMS.DK
http://www.ipms.dk/forum/

Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september
http://www.ipms.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=4669
Side 1 af 1

Forfatter:  Torben Klein [ lør jul 09, 2016 9:43 am ]
Titel:  Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Denne her er da vist smuttet under radaren både på det ene og det andet forum.

Så dette opslag hos Stoppel, men synes, at det fortjener eksponering på nettet også.

Billede

Øvrige oplysninger kan hentes på:
http://flymuseum.dk/nyhedsarkiv/426-konkurrence-i-modelbygning-2016

Forfatter:  Flemming Hansen [ lør jul 09, 2016 6:43 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej Torben

Det står skam på kalenderen min ven!

http://www.ipms.dk/kalender_NS.html

mvh

Flemming

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ lør jul 09, 2016 7:41 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Ja - men det skader aldrig at få en god nyhed gentaget så alle er med.

Forfatter:  Kjeld Pedersen [ lør jul 09, 2016 11:17 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej :D

Sydsjællands Modelbyggeklub stiller med 5 mand til dette
fantastiske arrangement. Kan virkelig anbefales.
Vi var der også for 2 år siden, da modelkonkurrencen blev
afholdt for første gang.

Vi ses
Kjeld

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ søn jul 10, 2016 12:11 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

That's the spirit.

Forfatter:  Flemming Hansen [ søn sep 11, 2016 9:41 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej

Beklagelig meddelelse fra det jyske.

Lige til jeres info.
Så må jeg desværre oplyse jer at Modelkonkurrencen i Stauning d.24-25 September er Aflyst!
Grundet for få tilmeldinger inden tilmeldingsfristen udløb i dag kl.12.00.
Vi beklager!

M.V.H.
Jesper Pedersen, Mejlby v. Randers.

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ søn sep 11, 2016 10:51 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Bare en ØV nyhed. IPMS Valby aflysningen var åbenbart ikke den enlige svale. Jeg tror at man i DK mere skal satse på at lave udstillinger end konkurrencer. Der er nok ganske enkelt for få der bygger (og bliver ved med at bygge nyt) til at der er nok deltagere til konkurrencer. Vi sidder med en hobby med en nedadgående interesse - især omkring at få nye ind i hobbyen når de gamle heste går i stå. Fordelen med en udstilling er også at man der kan "genbruge" sine gamle sæt.

Forfatter:  Torben Klein [ man sep 12, 2016 1:54 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Nu var der ikke stor begejstring omkring Staunings gruppeopdeling sidste gang, og man har ikke ændret den til dette år. Det kunne måske være en del af grunden.

Eller er det også sådan, at niveauet for vindermodeller er blevet så højt, at flere på forhånd opgiver at stille op.
For så skal man netop genvurdere konkurrence-momentet og overveje udstillinger i stedet.

Forfatter:  Flemming Hansen [ man sep 12, 2016 2:29 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej

Jeg synes personligt, at man fra gruppen bag kunne have gjort meget mere for at gøre opmærksom på arrangementet. Fra plakaten kom frem til meddelelsen om, at det var aflyst er intet rigtigt sket? Enkeltpersoner har gjort opmærksom på det - men ikke personer involveret i arrangementet. Det er alt andet lige ikke godt nok.

På den anden side kunne vi jo se i forbindelse med DM sidste år, at udbredelse her, der og allevegne igennem 4 måneder heller ikke gav nok tilmeldinger til at det var umagen værd at gennemføre! Så måske er der bare ikke nogen tilbage der rigtigt gider at konkurrere på modeller? Skal blive spændende at se fremmødet til AROS.

mvh

Flemming

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ man sep 12, 2016 7:37 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Det der kan undre mig er at IPMS ikke så lyset sidste gang. Der var ikke stemning for en konkurrence - men når det i stedet blev konverteret til en udstilling blev det en succes.
Og her er der flere fordele. Især at man ikke skal stresse med at samle en masse dommere. Og især at det ikke ender med utilfredse deltagere der ikke deltager næste gang fordi de følte sig dårligt behandlet af dommerne.
Og dem der ikke har bygget noget nyt på det senere kan også deltage.
Så måske er det vejen frem i stedet for at blive ved med at hænge fast i at det skal være en konkurrence.

Forfatter:  Kjeld Pedersen [ tirs sep 13, 2016 12:33 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej

Som i kan se i mit ovenstående indlæg af 09. juli, så var vi 6 tilmeldte til Stauning konkurrencen,
fra vores modelbygge klub hernede på Sydsjælland.

Det var 2 gang, vi skulle have været af sted til Stauning, grunden til at vi ville køre hele vejen
derover er den simple, at det var et fantastisk hyggeligt arrangement, og muligheden for en klub
udflugt, derfor er meget kede af at det er blevet aflyst.

Stauning konkurrencen var for os, det arrangement der afløste Esbjerg Åben, et 2 dages arrangement,
hvor vi kunne hygge os, købe alle de sæt vi ikke viste vi manglede :-). spise sammen, få nye venner.
Det var faktisk ikke konkurrencen der var det vigtigste, det kunne lige så godt have været en
model-udstilling, og den fantastiske baggrund, nemlig flymuseet, hvor vi byggede og havde opstillet
konkurrence bordene, lige midt imellem de rigtige 1:1 fly.

Håber at Århus gutternes nye tiltag AROS, 16 oktober, med tiden vil blive til et 2 dages arrangement,
så det kan overtage ånden fra Esbjerg åben, vi fra Sydsjælland har sovepose og modellerne klar.

Jeg er selv af den mening at vi burde droppe DM, og indføre en udstilling a la "DM" 2015 i Valby hallen,
Fra at have været dommer de andre år, og ikke haft tid til at snakke med de andre udstillere,
og publikum, så var der nu mulighed, for at høre om hvordan andre havde bygget deres modeller.
Hvordan et "IPMS Udstilling 2017" eller/kontra "DM 2017"skal skrues sammen ja det har vi nu et
halvt år til at finde ud af, uanset hvad, så stiller jeg op til arrangementet.

Med venlig hilsen
Kjeld Pedersen

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ tirs sep 13, 2016 3:08 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Nu skal den gamle sure mand igen til tangenterne. Jeg blev meldt ind for snart 25 år siden i IPMS og dengang i mine unge år synes jeg livet var fantastisk i en sovepose på en koldt gulv. Nu er jeg snart 56 og nu har jeg nogle helt andre opfattelser - som betyder at det med at deltage over 2 dage koster mange penge pga behovet for komfort.
Og det er måske det der ødelægger ideen med et arrangement over 2 dage. Det bliver hurtigt dyrt når man lægger alle de forskellige udgifter sammen.
At man så yderligere skal afsætte en hel weekend (både lørdag og søndag) for at deltage holder nok også mange væk.
Og det kunne jo være derfor at DM Valby og nu Stauning står med for få deltagere og derfor aflyser.
Derfor er mit budskab at der nok er mere ide i en udstilling hvor man f.eks kan "nøjes" med at afsætte en enkelt dag.

Forfatter:  Kjeld Pedersen [ tirs sep 13, 2016 4:57 pm ]
Titel:  Re: Modelkonkurrence i Stauning / 24 og 25 september

Hej (Synes ikke du er en sur gammel mand) :roll:

Selvom jeg er over 60 år, så kan jeg godt sove på en luftmadras i en
gymnastik sal. Da jeg er efterlønner, så er der selvfølgelig også begrænset
hvor meget, der kan undværes til en model relateret weekend.

Ja der er forskel på folk, hvis du skal have hygge, samspisning, work-shops, mm.
så er det umuligt at gøre det på én dag.

Det var muligt at deltage både i Esbjerg Åben, og Stauning, kun på anden dagen, så
dem der kun vil bruge én dag på arrangementet, havde muligheden for at deltage.

Hvordan vi ved IPMS DM/Modeludstilling kun vil udstille 1 dag, når Modelmessen som vi
samarbejder med kører både lørdag og søndag, er et godt spørgsmål. Så her er det nok
igen et 2 dages arrangement.


med venlig hilsen
den glade modelbygger
Kjeld

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/