Hej
I disse år hvor Tamiya i den grad er faldet af på den i 1:24 bilgenren er der i Belgien opstået et par fabrikanter af ganske interessante sæt. Det første er BELKITS, der har slået sig op på at bygge videre på Tamiyas ellers ganske fremragende rallybiler.
Den nyeste er Skodaen, der stadig er i pipeline, mens der tidligere er udgivet flere udgaver af Ford Fiesta og Peugeot 207.
Sættene er ganske fine uden dog at have samme skarpe detaljerigdom som Tamiya, men er på den anden side lidt bedre end Hasegawas. Lidt at betragte som short run +!
På sportsvognsmarkedet + er der også en ny fabrikant - fra Frankrig der hedder Simil'R. Konceptet er det samme som Belkits. Detaljer er dog igen lidt blødere og kræver mere akkuratesse i bygning af sættene. Men absolut nogle spændende modeller i form af en Ford Focus rally udgave, Ford GT sportsvogn fra Le Mans og Pescarolo Judd fra Le Mans.
Så der er noget at løbe efter selv om Tamiya har svigtet noget på det seneste!
mvh
El P