IPMS.DK
http://www.ipms.dk/forum/

Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish
http://www.ipms.dk/forum/viewtopic.php?f=2&t=3757
Side 1 af 1

Forfatter:  Peer Schmidt [ søn aug 11, 2013 5:42 pm ]
Titel:  Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Når jeg nu ikke vil købe autolak for at lave en enkelt lille bil men bruge "almindelig" model maling til det, hvad skal jeg så vælge? Tamiya, Humbrol, Testor eller andet?
Jeg mener at have fået fortalt i Præsidenten polere den færdige model. Hvad bruger han? (gerne en beskrivelse af processen) tak..;-)

Bilen skal males i gulf racing farverne (lysblå og orange). Er de nogen som kender farve koderne, findes de i "ud af dåsen"?

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ søn aug 11, 2013 6:25 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Gulf farverne er mig bekendt et beskyttet logo. Nu er gulf farver et vidt begreb, da det afhænger af hvilken bil du vil lave.
Gulf farverne kan nok bedst skaffes hos hiroboy.com
http://www.hiroboy.com/catalog/advanced ... 9f&x=0&y=0
Som jeg husker det er de halvmatte - så de skal have nogle tynde lag med f.eks Gunze top-coat (Stoppel).
Mvh
Allan

Forfatter:  Flemming Hansen [ søn aug 11, 2013 8:52 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Hej Peer

Hvis man nu tager den lidt mere knapt så hightech'e rute som Allan, så er en almindelig Humbrol lyseblå ....hmmm er det ikke 47 samt en orange som jeg ikke lige kan nummeret på. Jeg går ud fra at du måske skal lave en Porsche 917 eller en GT40. Hvis du er oppe i mere moderne tidsalder med en Aston Martin er farverne generelt i store træskolængder noget blegere.

Du skal bruge noget primer. F.eks. Tamiyas hvide der er halvmat. Når den er godt tør kan du vandslibe den med det fineste slibeark du kan finde. Gerne Micromesh. Fidusen er at overfladen skal blive blankere. Når du er tilfreds med en fin finish kan du så give den slutfarven. Hvis du har gjort modellen helt ren inden du maler bør det være muligt at få en blank overflade med airbrush. Der skal mere fortynder i blank maling end i mat. Du kan med fordel starte med et tyndt lag der lige gasser af og derefter får den et tykkere lag - uden gardiner! Så skulle farven gerne blive blank. Når dette er helt tørt og det tager jo sin tid med Humbrol, kan du maske af til den orange. Igen tynde lag. Kanten kan slibes med fint 'sand'papir. Det er bedst med micromesh holdt vådt hele vejen igennem. Har du nu en lidt kedelig halvblank finish kan du så med micromesh shine det hele op. Start med omkring 3600 eller 4000 og arbejd dig op til 12000. Det kræver at malingen er helt hærdet igennem. Pas på skarpe kanter, hvor man typisk sliber igennem. Hvis du holder dig fra at bruge poleremidler med silicone i, kan du give modellen klar lak. Men du kan også polere modellen op med poleremidler. Du KAN bruge noget fra den lokale bilhandler, men det kan være krasse sager til modelmaling så brug istedet noget der er modelegnet - f.eks. Tamiyas eller Gunzes poleremidelr på tube. Lidt på en bomuldsklud og så poler forsigtigt. Noget af farven vil give smitte af men du vil bemærke at overfladen bliver blankere...det er så bare at fortsætte indtil karossen ligner en luder i en gadedør. Det er såmænd det hele!

Billede

Billede

mvh

Flemming

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ søn aug 11, 2013 10:31 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Flemming Hansen skrev:
det er så bare at fortsætte indtil karossen ligner en luder i en gadedør.

Sådan en (altså hende i gadedøren) har jeg aldrig hverken set eller hørt om. Kan du komme med en nærmere redegørelse :mrgreen:
Mvh
Allan

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ man aug 12, 2013 3:15 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Snuppede lige et hurtigt billede af en 1/24 bil jeg er igang med. Det er den klassike Gulf Porsche 908/3.
Bemærk at delen er resin - IKKE plastic. Hvid Tamiya primer. Lyseblå Motif spray (biltilbehørsforretning)
- orange er mærker, men jeg mener Tamiya har en T-7 (eller noget i den retning) der er et godt match.
Der sluttes af med Gunze top-coat.

Billede

Forfatter:  Flemming Hansen [ man aug 12, 2013 4:21 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Hej Allan

Uden på nogen måde at være "ond" så synes jeg ikke den finish er speciel blank? Der er sort snask i overfladen og lysreflektionen er diffus.

Den trænger til en gang behandling med micromesh og en gang polering.

mvh

Flemming

Forfatter:  Peer Schmidt [ tirs aug 13, 2013 2:20 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Den Porsche ser nu fræk ud!!

Tommy har tvunget os til at bygge en bil. Så det er en østblok bil der får Gulf Racing farverne.

Jeg har bestilt Tamiyas X6 orange, X15 Sky blue og Alclad 2. Micromesh Polishing Cloth set. Så må jeg se om det er noget der duer.
Hvis jeg ikke synes T farver er gode nok bliver jeg nød til at bruge Humbrol.

Forfatter:  Niels Helge Rønkjær [ fre sep 13, 2013 5:24 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Hej Flemming

Undskyld hvis jeg spørger dumt, men vil en ting som viskosevat kunne bruges som polermiddel på en model? Jeg købte noget for mange år siden på en tankstation og tænkte at det måske var noget jeg kunne få brug en gang. Der har så bare endnu ikke været nogen lejlighed, hvor det har været tilfældet. Kunne bare lide at vide om det er noget der ville være til nogen hjælp , eller jeg hellere burde kyle det ud?

Forfatter:  Flemming Hansen [ fre sep 13, 2013 5:47 pm ]
Titel:  Re: Hvordan maler man en bil som skal have en poleret finish

Hej Niels

Aner det ikke. Prøv.

Flermming

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/