Tak for de pæne ord Henrik - det svære var at få gitterkonstruktionen til at stå 'i vattter' og det her er faktisk tredje forsøg :cry:
MPM har faktisk lavet et ganske interessant illusionsnummer - men det er temmelig to-dimentionelt
Jeg har forsøgsvis samlet et og malet det med pensel (ja jeg ved godt min penselføring stinker) for at få en fornemmelse for effekten. I skala 1/72 og under et et lukket cockpitdæksel, så er det vel brugbart - bortset fra den 'pyramide' der går op bag ved piloten (roll over protection - eller hvad det nu hedder på danglish)
Hvad angår MPM's byggesæt generelt, så har jeg ikke det store erfaringsgrundlag. Jeg har endnu ikke færdiggjort nogen af de tre MPM/special hobby-sæt, jeg er startet på (Bristol Blenheim IV, Gloster Meteor (hannants-udgaven) og så Fokkeren. Det er helt normalt for mig, da jeg ofte er flere år om at færdiggøre mine projekter :oops:
Men i min bog er de absolut blandt de bedste fra Østeuropa. Overfladedetaljer som panellinjer er fuldt på højde med Hasegawa og Tamiya - især på deres nyere sæt.
Pasformen er lidt mere kilden. MPM's sæt dropper ikke sammen som Tamiyas - pasformen er generelt god - men der er få eller ingen samletapper og grundig afprøvning af pasformen er et must. Der er ingen eller kun meget lidt flash på de støbte dele, men det kan være nødvendigt at file lidt her og der for at få tingene til at passe.
Det eneste alvorlige ankepunkt er bagkanten af vingerne, hvor over og underdel typisk er ok hver for sig, men når de så bliver samlet, så er 'æggen' en halv til en hel millimeter tyk :x
Problemet kan i hvertfald delvist klares ved at skrabe plast af indersiden af samlingen. Det er dog en metode som jeg sjældent får et helt tilfredsstillende resultat ud af.
Derfor ender jeg alligevel med at skulle 'skærpe' bagkanten på ydersiden og det spiser de graverede detaljer, der så skal genskabes :cry:
Her er et foto fra Meteoren.
Det kræver lidt tålmodighed og knofedt at få et tilfredstillende resultat - men det er absolut overkommeligt. Der er langt ned til sæt som Valoms (der vistnok er blevet bedre på det sidste) for slet ikke at tale om Mach2 eller Fondrie Mineratures (eller hvad det nu er de hedder.
Lars