IPMS.DK

Gå til nyt forum. Dette forum er gammel reference
Dato og tid er fre apr 19, 2024 8:25 am

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: lør jan 01, 2011 7:02 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 8:55 pm
Indlæg: 706
Geografisk sted: Brøndby
Lige siden jeg første gang (vi snakker her 1971) lagde hånd på ”krigsfolk gennem tiden” fra Politikkens forlag, så har planche 243 ”dansk ridder af Saxtrup slægten” stået for mig som et godt konverteringsprojekt. Især et værdigt tilskud til en figursamling i skala 1:12.
Billede

Til sådan en skal man bruge en Bengal Lancer fra Airfix, noget lang sprue til lanse og måske lidt fra rodekassen
Billede

Af gamle 1:12 dele fandt jeg en hjelm og et skjold fra Ricards Løvehjerte og et skjold fra ”Den Sorte Prins”, som måske kan finde anvendelse
Billede

Så må man jo erkende, at projektet har været forsøgt før. Dengang endte han bare som ”William Marshall” i stedet for. (Se evt. IPMS Nyt 99) – Men NU skal det være, Saxtrup slægten skal have sin ridder
Billede

Da der skal slibes og regeres en hel del, så kan man passende starte med at sætte alle hoveddelene sammen.
Billede

Her viste det sig så, at der ikke havde været plastik til hele sættet, så den ene hov måtte opfindes igen med lamineret plastikplade og slibe/snitte arbejde.
Billede

Til William havde jeg lavet sadlen af opvarmet plastikplade bukket hen over ryggen på hesten – det gør jeg ikke igen. Varmen var ved at ødelægge hesten. Så det bliver noget med at tage udgangspunkt i delene fra sættet og så må man nok hente Ivanhoe ned fra DVD hylden igen for lidt inspiration. De 2 revolverskeder kan man gemme til senere. Man ved aldrig, hvornår man mangler sådan nogen til et 1:12 projekt.
Billede
Så er det ellers med at slibe alle detaljer ned på delene. – det sviner altså ad helvede til.
Billede

Til slibninger på f.eks. hesten er jeg glad for min ”Toudal excenter sliber”. En gammel el-tandbørste. Klip børsterne af slibehovedet og sæt noget slibepapir fast med dobbeltklæbende tape. En fix lille højteknologisk sag.
Billede

_________________
Old School modelbygger af "værste" :) karat


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: søn jan 02, 2011 12:15 am 
Offline
Bruger sprøjtepistol

Tilmeldt: ons aug 16, 2006 8:56 pm
Indlæg: 369
Geografisk sted: Frederiksberg
Hej Torben,
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Din pædagoiske 'billed-serie'-fremgangsmåde giver een blod på tanden; 1. del er bare guf for 'convertere' - venter med spænding på 2. del!


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: søn jan 02, 2011 1:22 pm 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 6:23 pm
Indlæg: 684
Geografisk sted: Køge
Hej Torben

Den her "how to" serie må du gerne konvertere til en artikel til bladet :lol:

mvh.
Lars le Redak

_________________
Lars Seifert-Thorsen
Redaktør IPMS-Nyt


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: tirs jan 04, 2011 9:30 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 8:55 pm
Indlæg: 706
Geografisk sted: Brøndby
Her prøver vi så at opfinde løsningen efterhånden som vi går frem, for jeg måtte erkende, at jeg egentlig ikke havde en fremragende ide om, hvordan jeg skulle lave hjelmen.
Kunne have fundet på at bruge den overskydne Løvehjerte hjelm, men faconen er ikke helt i øjet.
Som jeg ser det, så har Saxtrup ridderen en tøndehjelm, der er parallel op til se-slidserne. Her skal den så skråne tilbage fra fronten og toppen er en jævn bue langt nede fra hjelmen. Noget, som Løvehjerte-hjelmen ikke sådan lige indbyder til at blive slebet til.
Så kunne det være fedt med noget vacu-form noget, men dette projekt er for stort til mine evner.
Teorien bag hjelmen er derfor:
1. Toppen behøver ikke være hul, for der er ikke meget tilbage af figurens hoved, og man vil kun kunne skimte ansigtet og øjnene gennem se-slidserne.
2. Man kunne måske derfor laminere hjelmen op med plastikplade og en solid top, der kan fræses i facon.
Løvehjerte-hjelmen bruges som reference på størrelsen.

Jeg har skåret 5 stykker plastikplade ud af foden til sættet og lamineret dem med ligeligt med flydende lim. Jeg ender med en tykkelse, der er lidt større end løvehjerte-hjelmen, så der er lidt gods at arbejde i, når den skal runde mere over toppen.
Billede

Bunden af den nye hjelm laves af 1,5 mm plastikplade, og denne fremgangsmåde er virkelig herre-uvidenskabelig.
Plastikpladen varmes i hænderne og ”rundes” over en hobbykniv, så den til sidst kan danne en cirkel. Den spidser lidt ud mod fronten og forstærkes på indersiden af lidt ekstra plastikplade.
Billede

Inden husker man lige at skære en plastikplade til toppen i nøjagtig sammen længde, så den kan limes oven på. Kanten skæres lidt skråt, så fronten kommer til at vinkle bagud. Det lykkedes mig faktisk at få lavet næste ring, så den passede den nederste del. I hvert fald nok til, at lidt spartle/slibe arbejde vil løse den opgave
Billede

Ridder Saxtrup kan nu faktisk bruge begge hjelme
Billede

Så er der en prototype klar til at blive slebet i facon, Størrelsen ser ud til at passe med oplægget og ridderen kan få sit hoved ind i hjelmen.
Billede

Måske kommer det til at gå godt alligevel.

PS til Lars.
Det har hele tiden være meningen, at dette projekt også ender i IPMS-Nyt

_________________
Old School modelbygger af "værste" :) karat


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: ons jan 05, 2011 10:11 am 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 6:23 pm
Indlæg: 684
Geografisk sted: Køge
Det er svært at få hænderne ned, når jeg ved at der her vil komme en glimrende artikel til bladet :lol: :lol:

Virkeligheden rammer i aften når redaktionen samles for at se på den lille mængde stof der er kommet til februar-nummeret. Men mon ikke vi kan strække materialet til også at blive et blad denne gang 8)

mvh.
Lars le Redak

_________________
Lars Seifert-Thorsen
Redaktør IPMS-Nyt


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: Ridder af Saxtrup slægten - skala 1:12
Indlæg: tirs feb 15, 2011 8:56 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 8:55 pm
Indlæg: 706
Geografisk sted: Brøndby
Så er det sådan set bare at begynde at slibe. En lille boremaskine og en slibesten er nu en dejlig opfindelse. Og se hvor fint det sviner. Her kan ses, at der arbejdes med plastik
Billede

Til sidst kommer det til at ligne tegningen.
Billede

Se-slidsen skæres ud med en lille rundsav
Billede

Hjelmen får kanterne af plastikark og jeg har lavet et lille mønster i plastikplade til krummelurerne på toppen af hjelmen.
Billede

Det er dog lige lovlig småt, så det er lavet større med greenstuff. Kanten langs se-slidsen bliver også lavet af tynd plastikplade.
Billede


Så skal vi så småt i gang med saddel og dækken. Inden kan vi lige snuppe lidt film-inspiration:
”Prince Valiant”:
Billede

”Ivanhoe 1982”:
Billede
Billede
Billede

Knights of the round Table:
Billede

_________________
Old School modelbygger af "værste" :) karat


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sortér efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare emner i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Danish translation by Olympus DK Team © 2006, 2007 Olympus DK Team