Når jeg står og kikker på min samling, så ser jeg, at jeg har forsømt min første kærlighed: historiske opstillinger med myresoldater.
Så nu vil jeg prøve at lave den engelse kamplinie ved Agincourt 1415.
Her muler den engelske hær igen den franske ved hjælp af de engelske langbueskytter, så der skal bruges mange bueskytter.
Der indkaldes derfor bueskytter og riddere fra både Airfix, Italeri, Esci og Zwezda.
Bliver det engang færdig, så vil jeg gerne udbede mig lidt street-credit for at have konverteret en del myresoldater, så bueskytterne ikke allesammen ser ens ud. - det er originalfiguren yderst til venstre i hver række.
Det er udført på klassisk vis. En varm nål i hver kropsdel og et stykke ståltråd til at samle sammen om. En sjat superlim (i stedet for den traditionelle snedkerlim) for at holde det sammen.
Så skal de en tur i et glas vand med sulfosæbe over nat for at blive affedtet.
Derefter kan jeg godt lide at give dem en primer af enten blank lak eller blank hvid for at gøre overfladen mere holdbar
Det kommer til at ske over et par dage, for der kommer rigtig mange figurer til, og så mange klemmer har jeg ikke i brug.