Tja det er svært at sammenligne med Niebelungenwerk. Har lige været dernede, og en dum traktorfabrik hvortil der ikke er adgang, virker ikke tillokkende. De vil indlysende nok ikke have en flok nostalgiske pansertosser til at rende rundt på området. Hovedbygningen kan let genkendes udefra.
Så langt så godt. Nu er der ikke længe til at det lette er overstået, det dér med at sætte plastikstumperne sammen. Pz.Beob. IV Ausf. J ligger lidt underdrejet, da der muligvis kommer nogle brugbare stumper fra en gavmild modelbyggerkollega.
Nu kommer jeg så til det tidskrævende, nemlig ætsdelene og udstødninger, donkrafte, skovle, sakse, etc. til 8 køretøjer. Dertil kommer side- og tårnskørter, samt det værste: 256 hjul og 42 reservehjul, 212 gummibandager, 128 bærerullehjul, 16 drivhjul, 16 justerhjul samt ikke mindst 1152 bælteled der har to udkastermærker på hvert led. Man bliver sgu helt svedt.
Hilsen Bjørn