Ja - det er igen et sæt fra "de gode gamle dage", indkøbt til den fyrstelige sum af 19.85 i en forretning, der hed hobby time (og den kan jeg ikke huske).
Bygget ud af æsken, dog med udborede indsugning og udstødningsrør.
Decals artede sig fremragende af så gammelt et sæt at være. Nationalitetsmærker lagde sig forholdsmæssigt pænt i den rillede overflade ved hjælp af Micro Set og Sol.
De røde bånd og den sorte trædeflade blev lavet af hjemmemalet decal og lagde sig rigtig pænt ned.
"US NAVY" gik i opløsning og måtte hjemmelaves.
Aluminium er sprøjtet (ja - han skrev "sprøjtet" !!!!!) med Vallejo maling.
Endelig blev der lavet lidt scratch med sprue og plastikark, så der blev til bremseklodser, trolley og brandslukker.
Bundpladen er hjemmeprint af et billede fundet via min ven Google.
Trykt på 160 gr papir, så det ikke krøller så nemt, når det bliver limet.
Overfladebehandlet med blank lak og Pledge, så papiret blev mættet og overfladebestandig.
Personale er Airfix US Airforce figurer og hjemmestøbte matroser.