IPMS.DK

Gå til nyt forum. Dette forum er gammel reference
Dato og tid er tors apr 18, 2024 3:53 am

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Bomber får realistiske styrefinner
Indlæg: lør sep 28, 2013 7:27 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 28, 2005 11:08 am
Indlæg: 591
Geografisk sted: Herlev
Bomber får realistiske styrefinner
Billede
Styrefinne nummer to er på plads med lim. Også her vendes bomben, så tyngdekraften sikrer den lodrette position.
Billede
Styrefinnerne er klippet i facon med en spruecutter, så bomben nu er klar til bemaling. For at holde styr på tingene er der boret et hul mellem ophængene, så bomben kan monteres på en tilspidset stump grillspyd.

Det er selvfølgelig ikke til at leve med, at de støbte styrefinner er urealistisk tykke, som det er tilfældet med et Fw 190 Academy-sæt (1/72). 1 mm tykke styrefinner ville være 7 cm i skala 1/1. Problemet er så lige, hvordan de kan erstattes med styrefinner, der bedre respekterer skala-ligheden.
Først limes bombens to halvdele som sædvanlig. Når limen er tør, afsaves styrefinnerne og overfladerne slibes pænt og jævnt.
Ved pålimning af den første af de fire nye styrefinner (0,25 mm plastplade) anvendes ophænget som guide. Det er vigtigt at påføre tilstrækkelig med lim - hverken for lidt eller for meget. Mens limen tørrer, anbringes bomben på en klump modeller-voks, så styrefinnen befinder sig i lodret position. Hensigten er selvfølgelig at anvende tyngdekraften til at fastholde den ønskede stilling.
Dernæst pålimes styrefinne nummer to, der placeres modsat. Når alle fire styrefinner er på plads og limen er godt tør, tilklippes finnerne til den ønskede facon. En spruecutter er velegnet til formålet.
På et tidspunkt overvejede jeg at save riller gennem bomben, så styrefinne-plastpladerne (0,25 mm) kunne få et bedre "fodfæste". Det viste sig dog vanskeligt at save tilstrækkelig præcist - og selv en lille skævhed er meget iøjnefaldende. Det ser dog ud til, at limen holder udmærket, selv om styrefinnens kant udgør en lille limflade.
Endnu har jeg ikke helt opgivet at fastspænde/fiksere bomben på en eller anden måde, så det lader sig gøre at save helt præcist og vinkelret. Det er utvivlsomt den bedste metode, især hvis styrefinnerne skal fremstilles af 0,13 mm plastplade, hvilket må foretrækkes. Idéer og forslag modtages gerne.

Fit before glue
Ove


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: Bomber får realistiske styrefinner
Indlæg: søn sep 29, 2013 9:16 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 28, 2005 11:08 am
Indlæg: 591
Geografisk sted: Herlev
Billede
Billedet her er frembragt med kameraet i makroindstilling. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af at styre billedformatet, men størrelsen af bomben (1/72) fremgår af millimeterskalaen. Bomben skal ophænges under vingerne på en 1/72 Fw 190 fra Academy.

Det kan ikke lade sig gøre at save de ønskede gennemgående riller helt præcist med ætssaven...
Resultatet blev dog nogenlunde allerede i første forsøg. Skævheden er vanskelig at se i skala 1/72. De nye styrefinner af 0,13 mm plastplade kunne derfor monteres, limes og klippes til rette facon. Savrillerne er af passende bredde, så plastpladerne kan monteres uden at presse.
Det gælder om at få begyndt meget præcist med saven. Det sker bedst ved at "skære for" med et skarpt nr. 11-blad. Det første finnepar består af en gennemgående plastplade, mens de to øvrige anbringes tæt på. Bedste lim til formålet er fortyndet hvidlim, der trænger godt ind og tilmed har "gapfilling-egenskaber". Nu er det være slut med "nørderiet" i denne omgang..!

Fit before glue
Ove


Top
 Profil Email  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sortér efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare emner i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Danish translation by Olympus DK Team © 2006, 2007 Olympus DK Team