IPMS.DK

Gå til nyt forum. Dette forum er gammel reference
Dato og tid er lør apr 21, 2018 2:11 am

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Operativ målsætning for modelbygning
Indlæg: tirs mar 04, 2014 9:52 am 
Offline
Kan bare det med æts og resin
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 28, 2005 11:08 am
Indlæg: 591
Geografisk sted: Herlev
Billede
Så blev Willys Jeep færdig - bortset fra weathering, der måske er den vanskeligste del af processen. Da køretøjet bærer skiltet "Convoy Commander", skal den nok ikke være så snavset.

Hvad ligner det at bygge Willys Jeep halvfærdig, anbringe delene i æsken og hengemme det halvfærdige projekt på ubestemt tid..?

Det gik ellers så fint. Projektet (Tamiya 1/35) skrider hurtigt og målrettet frem. Hoveddelene har fået primer. Det er et nemt projekt uden tekniske eller andre problemer. Det er tæt på at blive en nydelig lille model. Men Willys Jeep havnede alligevel i kategorien ”påbegyndte og hengemte sæt”.

Det er i grunden tosset… Så længe et påbegyndte sæt gemmes, er både arbejde og penge mere eller mindre spildt. Lad os se på hvad årsagen være – hvad er meningen..?

Årsagen er ganske enkel: Jeg gav efter for ”drømme og visioner” om at bygge en Krupp WWII german-truck fra ICM. Willys Jeep blev forladt til fordel for Krupp’en. ”Drømme og visioner” er skurken. "Drømme og visioner" er dybest set drivkraften ved al modelbygning. Ja fint nok, men det må altså ikke tage overhånd.

Fænomenet ”drømme og visioner”, der ændrer en prioritering, er bestemt ikke noget enestående for modelbyggere. Ejer og bestyrelse for vores nationale stolthed, LEGO, leverer et legendarisk eksempel, der er velkendt i faget virksomhedsledelse. For nogle år siden mistede bestyrelsen interessen for kerneforretningen. I stedet fik man ”drømme og visioner” om at bygge LEGO-parker i flere lande. Det blev rigtig dyrt for LEGO. De kostbare parkprojekter, der senere måtte sælges med store tab, var tæt på at koste LEGO’s eksistens som selvstændig producent af legetøj (Bogen om LEGO af Jes Lunde).

”Styring via målsætning” hedder ét af de ledelsesværktøjer, hvormed det kan undgås, at ”drømme og visioner” tager overhånd og bliver en skurk. For modelbyggere er metoden ganske enkel:

På øverste halvdel af et ark A4, skrives:
”Primært projekt: Willys Jeep fra Tamiya”.

På nederste halvdel skrives:
”Sekundært projekt: Krupp truck fra ICM”.

Willys Jeep kom igen på byggebordet med første prioritet. Nu har jeg en plan, der kan bruges til noget.

Det er vigtigt, at planen (målsætningen) for ”styring via målsætning” opfylder tre krav:

1) Tidspunkter eller tidsrum,
2) planen skal være operativ og
3) planen skal være realistisk.

For Villys Jeep og Krupp-truck’en er to uger et passende tidsrum (1).
At målsætningen skal være operativ er nemt nok for modelbyggeren, idet sættes byggevejledning og maleanvisninger m.v. viser, hvordan og hvad der skal gøres (2).
At planen skal være realistisk (3) er også tilfældet, idet Willys Jeep nemt kan blive færdig indenfor løbetiden på to uger.

Det er vigtigt, at målsætningen (A4-arket) med planen løbende vurderes ifølge de tre nævnte krav. Der kan jo nemt ske et eller andet, for eksempel at Willys Jeep bliver færdig før de to uger. I så fald vurderes målsætningen, og der skrives et nyt A4-ark med primært og sekundært projekt.

Princippet er altid styre aktiviteterne ved at følge en gennemtænkt målsætning. Lyder det tosset..? Nej vel.. Det er sund fornuft at gøre sig klart, hvad man vil. God fornøjelse…

Fit before glue
Ove


Sidst rettet af Ove Høeg Christensen lør mar 15, 2014 1:09 pm, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: Operativ målsætning for modelbygning
Indlæg: tirs mar 04, 2014 10:10 am 
Hvad med dette?
"Gør det ene færdigt før du starter på det andet" :mrgreen:

Hilsen Bjørn


Top
  
 
 Titel: Re: Operativ målsætning for modelbygning
Indlæg: tirs mar 04, 2014 9:40 pm 
Offline
Kan bare det med æts og resin

Tilmeldt: søn maj 29, 2005 8:55 pm
Indlæg: 706
Geografisk sted: Brøndby
Det kan man ikke. Pludselig er der noget, der skal lægges til tørre, og så griber man det næste projekt.
Man skal evt. bygge efter "first in - first out" princippet. Man bygger først på den model, der er nået længst i processen.

_________________
Old School modelbygger af "værste" :) karat


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sortér efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare emner i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Danish translation by Olympus DK Team © 2006, 2007 Olympus DK Team