Bjørn:
"Der kommer en mængde forskellige redskaber til påføring af sekundlim. Nogle passer til Xacto- eller skalpelskafter.
Eduard kommer med et ætsark med 10 stk. der ikke kræver noget skaft. Eduard 00026 Kapátko tool - CA glue dropper.
Man kan jo ligeså godt bruge en synål med åbent hovede. Så sparer man da de penge..." Nu har jeg med min udmærkede Proxxon slebet toppen af en stoppenål og monteret den på et træskaft. Det er kort og godt en genial opfindelse til påføring af tyndtflydende CA-lim. Bjørn fortjener et hæderstegn, hvis det er hans opfindelse. Det ærgrer mig, at jeg efter en længere årrække som modelbygger aldrig tidligere har været bekendt med dette værktøj/metode. Tidligere brugte jeg et stykke bøjet kobbertråd fra en ledning, men den tilfilede stoppenål overgår alt andet. Limen øses op i emballagen til nikotintyggegummi (!), der skråtstilles ved at lime en lille træklods på bagsiden. Den tilfilede nål virker også med tyndtflydende plastlim. Til denne type lim er det dog Pin Flow-metoden, der er suværen.
Fit before glueOve