Til Stormer og Kristiansen:
Vægtbelastning i motorgondolerne er ikke muligt at to årsager: For det første er der ikke plads i den aktuelle model, for det andet ville virkningen blive meget begrænset som følge af den lille afstand til hovedhjulene (kort vægtstang). Vægtbelastning i frontcockpittet er derfor eneste mulighed, men uacceptabelt som nævnt ovenfor. Derfor vil Peters anvisning (se ovenfor) være eneste realistiske mulighed.
Airfix B-25 1/72 er et sæt af ældre dato. Det var derfor nødvendigt at nedslibe hævede panellinjer og "nitter" på samtlige overflader. Der findes også adskillelige udkaster-mærker, der skal nedslibes/fyldes. Det var dog ikke en uoverkommelig opgave. Måske ville det være en god idé at fremstille forsænkede panellinjer. Til det formål har jeg en udmærket Olfa-kniv, men den kom altså ikke i anvendelse.
Som det fremgår har modellen fået 3-4 lag Pledge Future før montering af decals. Der er ikke anvendt nogen former for opløsningsmiddel. I stedet er limen vasket af de ret tykke decals, som derpå fik et "bad" i Pledge Future før montering på modellen. Efter tørring er decals-filmen næsten usynlig - og vel at mærke - helt uden silvering. Før og efter den afsluttende matt finish skal diverse weathering påføres.
Bemalingen øverst er Humbrol 155 (olive drab) og, så vidt jeg husker, Humbrol 33 (sort) på undersider - begge er matt.