IPMS.DK
http://www.ipms.dk/forum/

Billeder fra C4 Open
http://www.ipms.dk/forum/viewtopic.php?f=28&t=4544
Side 1 af 1

Forfatter:  Flemming Hansen [ man okt 26, 2015 9:46 am ]
Titel:  Billeder fra C4 Open

Hej

Hvis du vil se billeder fra C4 Open, hvor Dansken endnu en gang var stærkt repræsenteret som både deltagere og præmievindere, må du slå over på vor Fjæsbog side:

Billeder fra lørdag
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.715919998539442.1073741850.157369931061121&type=3

Billeder fra søndag
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.716337508497691.1073741851.157369931061121&type=3

Vinderen af IPMS præmien blev Mikael Terfors, der havde bygget en meget imponerende Wingnut Wings - Felixstowe i 1:32. Hold op hvor ser den sart ud som model. Vanskeligt transporterbar! Et sæt der er større en den æske den kommer i!

2. pladsen tildelt af IPMS medlemmerne - men ikke præmieret idet der kun er én præmie - blev den flotte 1:12 Fiat Mefistofele, der oprindelig er et Protar sæt, der nu er genudgivet fra Italeri.

Jeg 'mistede' mit Svenske Mesterskab i Civilie Fordon til Tom Nielsen/Fredericia. Så dette mesterskab er stadig ikke vundet af en Svensker! ;-)

mvh

Flemming

Forfatter:  Allan F1 Nielsen [ man okt 26, 2015 2:25 pm ]
Titel:  Re: Billeder fra C4 Open

Igen en god weekend på C4-Open. Ja - den lignede sig selv. Men det er heller ikke værst med en masse fine modeller og en masse forhandlere. Uden at være ekspert på alle priserne forekom det dog at forhandlerne ikke kan beskyldes for at forære varerne væk. Der var vist ikke helt så mange modeller som når det har været bedst. Men jeg synes der var mange flotte. Det jeg savnede i forhold til forrige shows var de helt fantastiske dioramaer som man går i svime over. Denne gang var det mere det man også kan se på så mange andre udstillinger.
Jeg var meget enig omkring IPMS kåringen af den bedste model. Jeg er ikke flyekspert- men kan godt se når noget er sublimt.
En rigtig god ting omkring C4-Open er at det er meget professionelt afviklet. Alting virker velorganiseret og klapper.
Var om lørdagen forbi den "nye" Model Craft forretning. Desværre en trist oplevelse. Meget småt lokale og som jeg lige kunne se det meget lidt nye varer "siden sidst". En tur på Burger King reddede den udflugt.
Men alt i alt en weekend der var godkendt.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/