IPMS.DK
http://www.ipms.dk/forum/

Spotting ved Ronald Reagan Regional Airport.
http://www.ipms.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=4383
Side 1 af 1

Forfatter:  Flemming Hansen [ ons apr 01, 2015 12:41 am ]
Titel:  Spotting ved Ronald Reagan Regional Airport.

Hej

Efter at have prøvet at se maling tørre på stranden ved Sunset Beach i St. Maarten, hvor der var laaaaaaaaaaaaaaangt mellem flyene, hvor det bevares er spektakulært når de så kommer med meget varierende mellemrum, så var der lidt mere gas over Ronald Reagan Regional Airport i Washington DC. OK det var jo kun de små jets, men når de kom med et par minutters mellemrum så var det jo en fryd - indtil konen mente at nu skulle VI altså videre. Ja jeg ved det godt...

Billede
Lige ned langs floden og så et skarpt højre drej så kommer de ind over parken i nordøstlig ende, hvor der var lave hegn, bænke og parkeringspladser til spottere. Det er altså USA det her... CPH hører I efter?

Billede
De lange objektiver er ikke nødvendige. Flyet er lige der oppe.

Billede
Jeg kan godt lide dette bemalingsskema fra American Airlines.

Billede

Vi fløj til Washington DC med JetBlue. Spøjs oplevelse. Der var kun 4 besætningsmedlemmer. To i cockpittet og to bagude. Der er gratis drikkevarer af sodavandsklassen og chips på flyvningen. Det var der jo egentlig ikke noget underligt i. Det sjove var at serveringsvogne var sparet væk... Så stewardessen kom først ned gennem rækkerne med sin notesblok og spurgte om hvad man ville drikke. Da hun havde nået sin halvdel, strøg hun frem i flyet og forberedte en bakke med hvad der nu kunne være af drikkevarer på...

Så serverede hun for tre rækker og så tilbage igen, fylde op og så uddele og så tilbage igen... Det var da til helt at få stress af at studere! Bagefter kom hun så med en stor bakke med chipsposer der så kunne vælges fra.

Mon ikke der er en Djøf'er der har regnet på at det er måden at gøre det på? Det virkede godt nok besynderligt?

mvh

Flemming

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/