Protest mod nedlæggelsen af Marinens Bibliotek
Indsamling af underskrifter med det formål at standse den katastrofale plan om at nedlægge Marinens Bibliotek og sammenlægge de tre værnsbiblioteker.
Det er planen, at det samlede bibliotek skal have til huse i det Kgl. Garnisonsbiblioteks nuværende lokaler på Kastellet. Imidlertid er Garnisonsbibliotekets bygning allerede nu næsten fuldt optaget. Derfor er det meget begrænset, hvad Marinens Bibliotek og Flyvevåbnets Bibliotek vil få mulighed for at få med af bøger ved en sammenlægning. Forsvarsakademiets plan lægger derfor op til, at Marinens Bibliotek kun skal have 7000 ud af bibliotekets 45.000 bøger opstillet i bygningen på Kastellet. Resten skal i fjernlager. Dette kan kun beskrives som en de facto nedlæggelse af Marinens Bibliotek. Marinens Bibliotek har eksisteret siden 1765. Det har taget over et kvart årtusinde at akkumulere den viden, biblioteket rummer i dag. Det tager kun et pennestrøg at udslette institutionen. Den sørgelige konsekvens af "sammenlægningen" bliver ikke blot, at forskning i den danske flådes historie bliver svækket, men også at en væsentlig del af Søværnets identitet bliver udvisket. VÆR MED TIL AT STANDSE DENNE UIGENNEMTÆNKTE PLAN!!!
http://www.bevarmab.skrivunder.dk/