IPMS.DK

Gå til nyt forum. Dette forum er gammel reference
Dato og tid er fre mar 29, 2024 7:13 am

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: DM-2015: Flere klasser. Swapmeet. Deltagermiddag
Indlæg: tors feb 19, 2015 10:10 am 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: fre maj 27, 2005 6:05 pm
Indlæg: 2363
Geografisk sted: Værløse
Hej

Det er med stor glæde at vi nu kan løfte noget af sløret for DM i Modelbygning i Valby Hallen sammen med Hobbymessen den 31. oktober til 1. november.

Vi har arbejdet på at gøre klasserne mindre, således at det alt andet lige skulle blive lidt lettere at ryge afsted med en præmie. Vi har derfor udvidet antallet af klasser og gamle ’kendinge’ er retur fra gemmerne. Især for flyene har vi lavet om således at der bliver skalaopdeling istedet for type opdeling. Den traditionelt største samling af fly i 1:48 har endda to klasser at boltre sig over. Klasser delt over et årstal gælder for bemalingen og ikke et eventuelt produktionsår. Således at forstå at du godt kan lave en Corsair fra 2. verdenskrig - men også en Corsair fra Koreakrigen og disse vil så være i hver sin klasse.

Vi indfører også en ’Ungdomsklasse’ op til 21 år, der så gør at vi sænker alderen på Juniorklassen til 15 år, for på den måde forhåbentlig at tiltrække den del af modelbyggerne, der måske ikke helt føler at de kan være med i den skrappe ende af feltet.

Swapmeet. Der afsættes et rum til Swapmeet, hvortil der naturligvis skiltes. Dette er fortrinsvis forbeholdt deltagere ved DM uanset tilhørsforhold til IPMS. Der kan medbringes det der kan være i to almindelige flyttekasser og man må indbyrdes passe på hinandens ting og sager. Hvis man ikke er deltager så har IPMS medlemmer fortrinsret over ikke-medlemmer. Swapmeet er KUN for private.

Deltagermiddag. Lørdag aften vil der være fællesmiddag for de deltagere / IPMS medlemmer der måtte ønske dette. Arrangementet er for egen regning så der satses på et relativt billigt sted.

Tilmelding til alt dette sker via DM tilmelding fra IPMS-Nyt eller på mail og Tilmelding starter fra medio maj.

Prisen for IPMS medlemmer er 50,- Også for udenlandske IPMS medlemmer. (Husk medlemskort)
For ikke medlemmer 100,- og inkluderer adgang på Hobbymessen hele weekenden. Halv pris for junior/ungdom. Efter 11. oktober stiger prisen for tilmelding.

Alle deltagere får en goodiebag sponsoreret af Airfix magazine.

DM Klasserne ser hermed således ud:

KLASSE A Fly og helikoptere alle typer skala 1/100 og mindre Ny i 2015
KLASSE A1 Fly og helikoptere alle typer skala 1/51 til 1/99 Ny i 2015
KLASSE A2 Fly og helikoptere før 1946 skala 1/48 til 1/50 Ny i 2015
KLASSE A3 Fly og helikoptere efter 1945 skala 1/48 til 1/50 Ny i 2015
KLASSE A4 Fly og helikoptere 1/47 og større (F.eks. 1/32) Ny i 2015
KLASSE B Fly og helikoptere i diorama

KLASSE C Militærkøretøjer – Tyske frem til 1946 skala 1:35
KLASSE C1 Militærkøretøjer – Andre frem til 1946 skala 1:35
KLASSE C2 Militærkøretøjer med hjul – Efter 1946 1:35 Ny i 2015
KLASSE C3 Militærkøretøjer bælte/halvbælte Efter 1946 1:35 Ny i 2015
KLASSE C4 Militærkøretøjer – alle andre skalaer Ny i 2015
KLASSE D Militærkøretøjer i diorama

KLASSE E Skibe
KLASSE F Skibe i diorama Ny i 2015

KLASSE G1 Figurer – rundmassive
KLASSE G2 Figurer fra film og fantasi
KLASSE H Figurer - rundmassive- i diorama

KLASSE I Racerbiler/ motorcykler
KLASSE I1 Civile biler/ motorcykler
KLASSE I2 Lastbiler, pickups, varebiler mm.
KLASSE J Biler i diorama Ny i 2015

KLASSE K Science-Fiction og Rumfart Ny i 2015

KLASSE L Alt andet der ikke kan placeres i en anden klasse.
KLASSE M Åben dokumentationsklasse

KLASSE N Juniorklasse (15 år eller derunder )
KLASSE N1 Ungdomsklasse (21 år eller derunder) Ny i 2015

Vi håber at I tager godt imod disse tiltager og regner med at se rigtigt mange deltagere i år.

mvh

Flemming


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: DM-2015: Flere klasser. Swapmeet. Deltagermiddag
Indlæg: fre feb 20, 2015 10:04 am 
Offline
Klisterfingre

Tilmeldt: man maj 05, 2014 1:00 am
Indlæg: 20
Hej!

Det ser meget godt ut! :-)
Sammen med jeres nye lokaliteter og de nye oplaegg tror jeg i kan regne med en hel del svenske deltager.
Jeg vild meget gerne passe på at anbefalde jer at booke et bord (gratis) hos os på C4-OPEN weekenden lige för. Der kan i göre reklam for DM. Det tror jeg vilde kunde ge jer en hel del deltager og besöger!

Örken-Erik


Top
 Profil Email  
 
 Titel: Re: DM-2015: Flere klasser. Swapmeet. Deltagermiddag
Indlæg: tirs apr 14, 2015 8:40 am 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: fre maj 27, 2005 6:05 pm
Indlæg: 2363
Geografisk sted: Værløse
Hej

Når IPMS Nyt udkommer om en lille måneds tid åbnes der for tilmelding til DM, der jo afholdes den 31.okt til 1. nov i Valbyhallen i forbindelse med Hobbymessen samme sted. Tilmelding sker via afsendelse af email og betaling for deltagelse når du dukker op den 31. oktober. Nemmere kan det vist ikke blive? Husk - at når du er betalende deltager ved DM så har du gratis adgang på Hobbymessen hele weekenden.

Det skulle gerne blive stort - med mange flere klasser - og forhåbentlig mange deltagere.

Så hold øje med http://www.ipms.dk, hvor man får mulighed for at tilmelde sig. Spørg endelig, hvis der skulle opstå spørgsmål.

mvh

Flemming


Top
 Profil Email  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sortér efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare emner i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Danish translation by Olympus DK Team © 2006, 2007 Olympus DK Team