Vi er tre byggelystne vestegnsdrenge som længe har sendt misundelige blikke efter alle jer andres hyggelige byggemøder rundt om i landet og vi er nu nået til at vi er kommet lidt videre fra at snakke om hvor fedt et lokalt arrangement ville være til faktisk at springe ud i det.
Vi vil derfor invitere til til hygge-byggemøde i Albertslund hvor der vil blive slået op for dørene i Kirsebærgårdens festlokaler.
Arrangementet er en prøveklud for at se om der er interesse for det og er gratis at deltage i. Arrangørerne giver kaffe og hvis der er tilslutning til det så vil der evt. kunne købes en sandwich eller lignende til frokost. Lejeudgiften til festlokalet vil blive sponsoreret af IPMS.
For jer som måske kommer langvejs fra og ikke er så tit på disse kanter kan med fordel slå to fluer med et smæk og svinge forbi Stoppel Hobby som åbner lørdag formiddag kl. 10, så et besøg hos Stoppel kan godt nåes inden i sætter kursen mod Albertslund.
Alt det praktiske:
Tid og sted: Kirsebærgården (Festlokalet) 2620 Albertslund. Lørdag d. 29/4 kl 11.00-17.00. Medbring, udover modeller og værktøj, en lampe, et plastik underlag samt gerne en stikdåse til eget brug, undelaget er obligatorisk!
Kaffe vil blive brygget henover dagen og er der tilslutning til det vil det være muligt at købe en sandwich samt sodavand til frokost. Man må naturligvis gerne medbringe sin egen madpakke.
Tilmelding foregår ved at skrive her i tråden eller på DMB's hjemmeside i samme tråd, tilmeldingsfrist er 15/4
Vi håber virkeligt at i vil tage vel imod vores initiativ og støtte os ved at møde op.
Vi ses forhåbentlig - Hilsen Dan, Torben og Lars R.
_________________ Besøg min blog på 135scale.blogspot.dk/
|